Annonce
Ugeavisen Vejle

Retro-marked og brugtmarked kommer for første gang til Vejle

Retroguld er blevet et populært marked - her på Godsbanen i Aarhus. Nu får vejlenserne også chancen. PR Foto

I weekenden 1., 2. og 3. februar kan man finde de to genbrugsmarkeder "Retroguld" og "Hello Vintage" i Spinderihallerne.

Annonce

Vejle: I samarbejde med Spinderihallerne og det kommunale projekt "cirkulær økonomi" kommer genbrugsmarkederne Retroguld og Hello Vintage i Spinderihallerne. Markederne er allerede et tilløbsstykke i byer som Aarhus, Aalborg, København og Odense, og nu dukker de så for første gang op i Vejle.

Bag Retroguld og Hello Vintage står ægteparret Frederik og Louise Trillingsgaard. Hun er blandt andet kendt som forfatteren til bogen Retroguld og som deltager i tv-programmer som Fantastiske Hammerslag på TV2.

- På retroguld lørdag og søndag finder du alt, hvad dit indretter-hjerte kan begære af genbrug inden for genrer som retro, antik, samlerobjekter, fransk brocante, romantisk landstil, vintagemode og industrielt design. Her er virkeligt noget for enhver smag, understreger Louise Trillingsgaard i en pressemeddelelse.

Hun pointerer, at alle er velkomne, både private og etablerede butikker. Derfor er der priser til enhver pengepung. På retroguld er der kun håndplukkede udstillere med lækre og fine sager til hjemmet, lover Louise Trillingsgaard.

Praktisk

Hello Vintage er åben fredag 1. februar mellem kl. 15-19.

Retroguld er åben lørdag og søndag 2.-3. februar. Åbningstiderne er begge dage kl. 10-16.

Annonce

Betal pr gram tøj

Om fredagen finder man Hello Vintage, der er et stort vintage modemarked, hvor man betaler efter vægt - 200 kroner per kilo tøj. Konceptet svarer til bland-selv-slik, hvor man vælger det, man vil have, og så betaler man for det præcise antal gram.

- Efter mange år i modebranchen har vi konstant en finger på pulsen og ved, hvad der rører sig på den danske modescene. Vi omdanner trends til secondhand-mode og køber matchende varer hjem. Du finder derfor ikke en hal fyldt med hardcore retro flowerpower klæd-ud-kjoler, men til gengæld en nøje afstemt trendhal - selvfølgelig kombineret med smukke og sprælske vintagekjoler, slutter Frederik Trillingsgaard. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Åbent Hus hos Senior Erhverv

Annonce