Annonce
Ugeavisen Vejle

Så er der döner i Vestergade - tyrkisk kebab-kæde åbner

Recep Cifci (til venstre) er manden bag madkonceptet i Döner Treff. Metin Øzcan er indehaver sammen med sin kone, Fatma Øzcan, der desværre ikke kunne være med på billedet, da hun har travlt som sygeplejerske. Foto: Jørgen Hasseriis
Tyrkisk takeaway er på menuen hos den nyåbnede Döner Treff i Vestergade 32a.
Annonce

Vejle: Siger man döner kebab, siger man også Tyrkiet. Det roterende, krydrede og stablede kød, der slices og kommes i pitabrød, rulle eller på en tallerken, er en signaturret i Tyrkiet.

Det fortæller 40-årige Metin Øzcan, indehaver af den nye Döner Treff Vejle, der åbner torsdag 14. maj i Vestergade 32a.

Hos Döner Treff kan man lade sig friste af takeaway eller blive siddende og spise. Der er 10 pladser til siddende gæster. De åbner dog først på mandag, jævnfør myndighedernes regulativer i forhold til coronasmitten.

Restauranten har egne opskrifter på salater, brød og saucer, og det tyrkiske kebab-koncept er egentlig udviklet i Tyskland, men er allerede åbnet i Tønder, Esbjerg, Kolding og Aabenraa under navnet Döner Treff.

Og føjer altså nu også Vejle til landkortet.

Metin Øzcan er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark, siden han var syv år, og det bliver sammen med sin kone, Fatma, han åbner det nye spisested. Han har før drevet flere restauranter i Kolding, blandt andet den tidligere Over Åen.

Han kendte indehaveren af den tidligere tyrkiske butik, der lå i lokalerne i Vestergade 32a, og derfor blev det i Vejle, at Döner Treff nu kan åbne sit femte spisested i Danmark.

Vejle har en pæn størrelse til vores forretning. Vi har succes med konceptet i andre byer, og derfor åbnede vi også i Vejle.

Metin Øzcan

Annonce

Designer selv maden

Manden bag kebab-konceptet er Recep Cifci, der har haft succes med sin variant af den klassiske tyrkiske spise i Tyskland i 25 år. Han bliver ansat i butikken i Vestergade.

- Vi ønsker at tilbyde döner kebab på en helt nyt måde, og kunden designer selv, hvad der skal i brødet eller på tallerkenen. Man kan vælge mellem flere forskellige saucer - creme fraiche, chili, tzatziki eller cocktailsauce - og der vil være et stort udvalg i salatbaren med to slags kål også, fortæller Metin Øzcan.

- Vi glæder os til at se rigtigt mange gæster i restauranten, siger han.

Butikken har åbent alle ugens dage fra klokken 11 til 21. Om søndagen dog fra klokken 12 til 20.

Man kan få okse eller kylling, salat og dressing i sin döner kebab, men man kan også bestille en tallerken, hvor brødet er afløst af pommes frites. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Den nedarvede skam

Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Annonce