Annonce
Ugeavisen Vejle

Søg tilskud: Flere børn og unge skal ud i den friske luft

Friluftsrådet uddeler hvert år støtte til lokale projekter, der fremmer børn og unges friluftsliv. Foto: Adam Grønne
Annonce

Vejle: Børn og unge bruger i dag mindre tid i naturen, fortæller Friluftsrådet i en pressemeddelelse. Derfor har rådet afsat 14 millioner kroner til projekter, der fremmer børn og unges friluftsliv og styrker deres tilknytning til naturen.

Midlerne kan gå til formidling om natur og biodiversitet på skolenære arealer, samarbejdsprojekter mellem foreninger og skoler/institutioner, naturformidling på boligforeningers udearealer, tilbud i foreninger rettet mod lokalområdets familier eller naturaktiviteter for børn og unge i byrummet.

Friluftsrådet ønsker især at støtte projekter, som har fokus på børn, der ikke færdes jævnligt i naturen, og der kan søges om tilskud på mellem 20.000 og 100.000 kroner til lokale initiativer, oplyser rådet.

Det indbefatter også tilskud til udstyr, materialer, faciliteter og andre eksterne ydelser. Derudover kan der søges tilskud på mellem 500.000 kroner og 2 millioner kroner til udviklingsprojekter.

Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Fristen for at søge er 15. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce