Annonce
Ugeavisen Vejle

Søren er klar med julehjælp til fattige familier i Rumænien

Søren Viftrup, formand for Aktive Kristnes Omsorgsarbejde, har i mere end to årtier hjulpet med at samle ind til fattige familier i det nordøstligste hjørne af Rumænien. Foto: Flemming Larsen
AKO, aktive kristnes omsorgsarbejde, har sendt de første to lastbiler af sted. Og regner med at sende yderligere tre vogntog til det nordøstlige hjørne af Rumænien med varmt tøj og julegaver.
Annonce

Vejle: Trods covid-19 pandemien er der ikke blevet skruet ned for julehjælpen til fattige familier i Rumænien. Tværtimod. Og ifølge Søren Viftrup, formand for Aktive Kristnes Omsorgsarbejde på Vardevej i Vejle, er de første to lastbiler kørt fra Danmark med kurs mod Rumænien. Yderligere tre vogntog skal af sted, så de kan nå frem til det nordøstlige hjørne af Rumænien inden jul.

- Vi kører af sted med både møbler, tøj, sko og julegaver. Børn med klude og plasticposer om fødderne kan gå julen i møde i nye sko og vinterstøvler, det er dét, der gør det frivillige arbejde til noget særligt, det at se glæden i deres øjne, forklarer Søren Viftrup.

Han har i 22 år været med til at organisere  transporterne, og har gennem årene selv besøgt 100 landsbyer.

Støt med en julegave

Ønsker man at støtte Aktive Kristnes Omsorgsarbejde med en julegave eller brugt tøj, kan man kontakte AKO på telefon 23952386 eller 30429951.

Der er også mulighed for at donere et beløb. Det kan man gøre på hjemmesiden på www.ako.dk

Besøg også julemarkedet i AKO Genbrug i Ny Nørup. Julemarkedet finder sted lørdag 28. november klokken 10 til 14.

AKOs lokalafdelinger arbejder året rundt med nød- og udviklingshjælp til de mange fattige børnefamilier.

Søren Viftrup har i 22 år været med til at organisere transporterne, og har gennem årene selv besøgt 100 landsbyer. Privatfoto

- Vi forventer i år at kunne uddele julekurve med mad til hundredvis af familier - og julegaver til flere tusinde børn, siger Søren Viftrup.

Han nævner, at transporterne også har vintertøj, nystrikkede trøjer og huer, vanter og sokker, med til rumænerne.

- Mere end 200 strikkedamer yder en formidabel indsats hvert år. Og folk har efterhånden fundet ud af, at vi her på Vardevej gerne modtager  tøj, sko og julegaver, lyder det fra formanden, der opfordrer til, at man besøger foreningens julemarked i genbrugsbutikken i Ny Nørup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce