Annonce
Ugeavisen Vejle

Se billederne: Her lukker Bryggen - onsdag er det kun Kvickly, der åbner

Bryggen i Vejle skal som landets øvrige shoppingcentre holde lukket. Kun Kvickly holder nu åbent. Arkivfoto
Bryggen og alle andre danske storcentre skal holde lukket de kommende uger.
Annonce

Vejle: Udefra lignede det en almindelig tirsdag aften i Bryggen. Butikkerne gjorde klar til at lukke klokken 19, efter dagens forretningstimer.

Men alt var anderledes. Mens de ansatte lukkede ned, talte statsministeren - og gjorde det klart, at Bryggen og alle andre danske storcentre skal holde lukket de kommende uger.

Kun Kvickly får lov at holde åbent.

Lukningen kom bag på de ansatte ekspedienter, avisen talte med kort efter klokken 19.

Nogle af dem, vi talte med, havde alligevel ikke haft meget at lave de seneste dage.

Simone Madsen, der arbejder i tøjbutikken Vila, havde netop lukket butikken og fundet sin iPad frem for at kunne følge med i statsministerens pressemøde.

- Der har været meget stille i denne uge. Måske er det i virkeligheden bedst med et indgreb, sagde Simone Madsen.

Det var endnu ikke gået helt op for hende, at butikken er lukket fra onsdag klokken 10.

Det var det heller ikke for de sidste kunder i sandwichbaren Subway. Her var der dog ingen, der havde lyst til at tale med avisen.

Et sidste hurtigt måltid i sandwichbaren Subway. Fra onsdag morgen er det kun Kvickly, der holder åbent i Bryggen. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Stor forståelse for indgrebet

Hos Kvickly i Bryggen var der også stille kort før lukketid.

Det lykkedes dog at tale med et par kunder, der i de næste uger nu kun kan handle i Kvickly.

Kæresteparret Monique Mallya Mechlenburg og Kasper Kristensen har stor forståelse for indgrebet.

- Det lyder meget ekstremt. Lidt vildt, og det er da ikke til at forstå. Men hvis det er det, der skal til, for at vi allesammen kan komme godt ud på den anden side, er det nok nødvendigt, sagde kæresteparret.

De håber, at der følger penge med til butikkerne og især til de ansatte.

Det samme gør Ida Esmann.

- Det er både godt og skidt. Det gode er, at antallet af smittede så måske ikke længere stiger så voldsomt. Men det kommer til at gøre ondt økonomisk, og derfor håber jeg, der følger penge med, sagde Ida Esmann.

Brian Ottesen håber også, der følger en check med.

- Det er måske i den retning, vi skal for at komme conora-virussen til livs, sagde Brian Ottesen, der tilføjede, at der også må økonomisk hjælp til.

Kæresteparret Monique Mallya Mechlenburg og Kasper Kristensen har stor forståelse for indgrebet. De var blandt de sidste kunder i Bryggen tirsdag aften. Foto: Flemming Larsen
- Det kommer til at gøre ondt økonomisk, og derfor håber jeg, der følger penge med, siger Ida Esmann. Hun håber, at antallet af smittede ikke længere stiger så voldsomt længere. Foto: Flemming Larsen
- Det er måske i den retning, vi skal for at komme conora-virussen til livs, siger Brian Ottesen, der tilføjer, at der også må økonomisk hjælp til. Foto: Flemming Larsen
Gangene i Bryggen kommer til at være gabende tomme i de kommende uger. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce