Annonce
Ugeavisen Vejle

Sjette klasse har kvalificeret sig til Skole OL

Bredsten-Gadbjerg Skoles 6.B var bedste 6. klasse og har kvalificeret sig til Skole OL finale. For nyligt fik de overrækt deres medaljer af Karl Kristian Terkelsen fra OK Gorm. Foto: Karl Kristian Terkelse
For nyligt var OK Gorm arrangør af Skole OL orienteringsstævne for 5. og 6. klasser i Vejle Kommune. Bredsten-Gadbjerg 6.B var bedste sjetteklasse og har kvalificeret sig til Skole OL finale.
Annonce

Egtved: Onsdag 8. maj var 286 elever, repræsenterende 16 femte og sjette klasser fra ni skoler, samlet i Gadbjerg for at dyste om, hvem der skulle deltage Skolernes OL Finale i Århus 19. og 20. juni.

OK Gorm, Jelling stod for stævnet.

Blandt de ni sjette klasser var det 6. B fra Bredsten-Gadbjerg skole, der løb af med sejren, og kvalificerede sig til Skole OL finale i Århus.

Konkurrencen var et såkaldt mangepostløb, hvor de 16 forskelige klasser startede med 10 minutters mellemrum. I skoven ventede 30 poster, der skulle opsøges indenfor 30 minutter. Klasserne fik en kort instruktion før start, og fik blandt andet at vide, at hvis tiden blev overskredet gav det et strafpoint for hvert overskredet minut. Eleverne løb sammen to og to og posterne kunne opsøges i valgfri orden. Ingen fandt alle poster, men Bredsten-Gadbjerg 6. B var altså den klasse, der fandt flest poster i gennemsnit pr. elev, og de fik kun 3 strafpoint.

Top tre blandt sjetteklasserne: Bredsten-Gadbjerg 6. B med et gennemsnit på 16,54 poster/elev, Bredsten-Gadbjerg 6. A med et gennemsnit på 14,58 og Bredagerskolen 6. B med et gennemsnit på 12,39.

Efter mangepostløbet var der et sprintløb med elektronisk tidtagning. Har var der en kort rute med otte poster, der skulle opsøges så hurtigt som muligt. Ruten var afmærket, så det var alene et spørgsmål om, hvem der havde den bedste postteknik og var hurtigst på benene..

Hurtigste 6. klasses elever:

Piger: Alberte og Lønne, Bredagerskolen på samme tid: 0.59 minutter.

Drenge: Johan Kinch, Bredagerskolen: 0.57 minutter.

Efter løbene var der frisk økologisk frugt til alle, sponseret af Salling Group og leveret af Netto i Jelling. Vejret var lidt koldt fra morgenstunden, men artede sig, og det blev lunere hen mod middag, hvor stævnet sluttede. Men eleverne havde ingen problemer med at holde varmen. Var de ikke i skoven til mangepostløb eller på sprintbanen, spillede de fodbold eller frisbee. Så godt humør og masser af motion og frisk luft til alle.

Ved Skole OL Finalen samles alle sportsgrenene(atletik, bordtennis, bueskydning, cross, orienteringsløb, roning, svømning og parasport) til konkurrencer fordelt over fire dage på Ceres Park og Arena i Aarhus. Sjetteklasserne og dermed også Bredsten-Gadbjerg 6. B skal dyste tirsdag den 20. juni

Onsdag 8. maj var 286 elever repræsenterende, 16 femte og sjette klasser fra ni skoler, samlet i Gadbjerg for at dyste om, hvem der skulle deltage Skolernes OL Finale i Århus. Foto: Karl Kristian Terkelsen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Koldt ægteskab

Ugeavisen Vejle

Bare vi ikke er til grin

Annonce