Annonce
Ugeavisen Vejle

Sjov firehjulstrækker som plug-in hybrid: RAV4 mere populær end tidligere

Femte generation af Toyota RAV4 er kommet som plug-in hybrid, og med 306 hestekræfter har vognen masser af styrke. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er på seks sekunder. Foto: Flemming Larsen
Opladningsudgaven af RAV4 med 306 hestekræfter er et spændende bekendtskab. Og med rækkevidden på ren el op til 75 kilometer, lover Toyota ikke mere end de kan holde.

Motor: Da jeg for første gang blev præsenteret for Toyotas udgave af RAV4, kunne jeg ikke lide de firkantede skærmkanter. Dem har jeg for længst vænnet mig til, og med den nye hybrid plug-in model med 306 hestekræfter og et moment på 207 Nm, får bilen endnu et plus.

De flere hestekræfter betyder nemlig, at man ikke længere lægger så meget mærke til CVT-gearet, kaldet milliongear, som tidligere havde den svaghed, at de høje omdrejninger stak helt af.

Mere interessant

De færre omdrejninger er dog ikke det eneste der gør testbilen, opladningsudgaven af SUV'en, Toyota RAV4 Plug-in Hybrid H3 Style 4X4, interessant.

Træder man på speederen bruger modellen nemlig bare seks sekunder på at komme fra 0 til 100 km/t, og det sætte nogle af de plug-in hybrid biler i samme klasse, jeg tidligere har testet, godt og grundig til vægs. Derudover er bilen også udstyret med firehjulstræk som standard, og en rækkevidde på ren el på op til 75 km.

Og en CO-udledning på kun 30 g/km.

Der er god plads til alle i modellen, og udstyrsmæssigt er man som bilist også klædt godt på. Også selv om man ikke vælger den store udstyrspakke. Foto: Flemming Larsen

Så snart man tager plads bag rattet, mærker man med det samme, at bilen er fremstillet af en bilimportør, som er markedsledende inden for hybridteknologien. Femte generation af RAV4 Plug-in Hybrid har aldrig har haft en kraftigere motor - den er kun overgået af Toyota Supra med en 6-cylindret turbomotor med 340 hk.

Toyota RAV4, 2,5 Plug-in Hybrid, H3 Style 4X4

Motor: 2.5 liter – 4 cyl.

Effekt: 306 hk

Moment: 227 Nm

Topfart: 180 km/t.

Acceleration: 0 til 100 km/t, 6 sekunder

CO2: 22 g/km

Køreklar vægt: 1.910 kg

Maks. påhængsvægt: 1.500 kg

Bagagerum: 520 liter

Akselafstand: 269 cm

Officiel rækkevidde: 75 km

Længde, brede, højde: 460 cm,186 cm, 169 cm

Prisen for en RAV4 plug-in hybrid svinger fra små 465.000 til 587.000 kroner

Selv om min testbil er udstyret med en Plug-in hybrid motor, er det lykkedes for Toyota at skabe en kombination af en barsk offroader og en miljøvenlig elbil.

Det lykkedes mig således at køre cirka 70 kilometer på ren el, det selv om jeg på ingen måder er kendt for at køre økonomisk. Tidligere kørte min svigerfar også friskt til, men det er desværre slut, nemlig siden, han investerede i en plug-in hybrid. Nu bliver der kørt økonomisk og ført regnskab over kilometerne på ren el.

Jeg skulle lige vænne mig til bilens firkantede skærmkanter. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Flere køreprogrammer

Testbilen starter altid i det, som Toyota kalder EV-mode: Her kører bilen som en elbil indtil der ikke er mere strøm på batteriet, hvorefter benzinmotoren fungerer som i en almindelig hybridbil.

I et af de andre køreprogrammer starter benzinmotoren, hvis man udfordrer bilen. Det skal man, ikke hver dag, men alligevel, for bilens accelerationsevne er med til at gøre én glad. Og med 306 hestekræfter og et moment på 227 Nm, slipper kræfterne ikke op.

Endelig kan man vælge Trail-køreprogrammet, hvor firehjulstrækket prioriteres med en særlig form for elektronisk spærredifferentiale, som sikrer, at kræfterne hele tiden overføres til de hjul, der har bedst fast i underlaget. Det er tiltænkt kørsel i terræn eller kørsel med anhænger. Denne udgave af RAV4 må trække op til 1.500 kilo.

Når man først har vænnet sig til, at RAV4 er en stor bil, er der med hensyn til modellens køreegenskaber ikke meget at komme efter: Bilen har et godt vejgreb, uanset hvilket terræn, man udsætter den for.

Annonce

Flot kabine

Med en akselafstand på 269 centimeter, er der også god plads i kabinen - både til bilens forsæde- og bagsædepassagerer. Og også udstyrsmæssigt bliver man positivt overrasket, når man sætter sig bag rattet.

Med god plads i kabinen og et bagagerum på 580 liter, er RAV4 et godt bud på en rummelig familiebil. Foto: Flemming Larsen

Listen over basisudstyret i Toyota RAV4 er lang. Laveste udstyrsniveau hedder H3 og her er modellen udstyret med blandt andet 18 tommer alufælge, nøglefri start, varme i alle sæder samt rat, bakkamera og parkeringsensorer, otte tommer touchskærm, 360 graders kamera, adaptiv fartpilot med køassistent, head up display og navigation Og vælger man T3-udgaven bliver fælgene en tomme større, det samme gør  touchskærmen, ligesom du også kan spejle dig i modellens metallak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce