Annonce
Ugeavisen Vejle

Skam og skyld, når far er i fængsel: 'Jeg græd, da jeg hørte børnenes historier'

Forfatteren fra Vejle har skrevet endnu en bog. Wenche Thinnesen Vogtmann skriver om Maja, hvis far er i fængsel. Foto: Lars Saugbjerg
Vejlensisk forfatter blev ramt af tunge følelser, da hun besøgte udstillingen "Børn af fanger", der satte fokus på familier med fængslede forældre. Hun besluttede sig for at skrive en ungdomsbog om emnet.

Vejle: Forestil dig at være 14 år - og forestil dig så, at folk spørger, hvad din far laver. Han er i fængsel, svarer du.

Det kræver hår på brystet at være ærlig i den situation.

Forfatter Wenche Thinnesen Vogtmann fra Vejle er ikke i tvivl om, hvor svært det er at have en forælder i fængsel. For fem år siden besøgte hun udstillingen "Børn af fanger" i Fængslet i Horsens, og forfatteren bed mærke i, at alle børnene gav udtryk for flere enslydende ting, nemlig følelsen af skyld, skam og ensomhed.

Annonce

- Da jeg kørte hjem, græd jeg. Børnenes historier var voldsomme, jeg blev meget berørt og kunne ikke slippe udstillingen, der simpelthen ramte mig, fortæller Wenche Thinnesen Vogtmann.

Samtidig blev hun overrasket:

- Gud!, er vi virkelig ikke bedre til at tage vare på den gruppe unge. Det kom bag på mig.

Maja på 14

Inden længe var forfatteren i gang med sin research til en ny ungdomsbog.

- Jeg er nok typen, der har svært ved at slippe noget, hvor de unges følelser er på spil. Jeg undersøgte emnet grundigt, men kunne faktisk ikke finde noget skønlitterært, hvor teenagerne og deres udfordringer var i fokus.

Efterhånden dannede Wenche Thinnesen Vogtmann sig et billede af en fiktiv person, Maja på 14 år.

- En teenager, som de unge kunne se sig selv i. Det er en jeg-fortælling, så vi er inde i hovedet på Maja, og ser verden gennem hedes øjne, forklarer forfatteren, der igennem årene kom til at "kende" Maja rigtigt godt.

- Jeg begyndte at holde meget af hende. Jeg blev fem år ældre, men det gjorde hun jo ikke. Jeg fik en kærlighed til hende, og synes, at hun har fortjent at blive hørt; hun har noget på hjerte, som vi kan lære noget af, smiler forfatteren.

Jeg vil gerne sætte fokus på de problematikker og udfordringer, der kan være forbundet med at have en forælder i fængsel set fra en ung piges synsvinkel.

Wenche Thinnesen Vogtmann
Annonce

Løgne og skam

I forbindelse med sin research har Wenche Thinnesen Vogtmann talt med flere voksne, der har haft problematikken inde på livet som børn.

- Jeg bed mærke i, at løgnene er et gennemgående træk. Når mor eller far sidder i fængsel, er der stor risiko for, at børnene vikler sig ind i løgne, der er med til at gøre livet endnu sværere. I bogen lyver Maja også, og det fører skam og skyld med sig.

Bare en dag uden, hedder den nye bog, som udkommer 4. oktober. Lars Saugbjerg

Mobning bliver også let en del af de unges hverdag, og ikke kun fra deres jævnaldrende.

- Selv kammeraternes forældre kan være medvirkende til mobning ved for eksempel ikke at invitere alle med til børnefødselsdage. Når en far eller mor sidder i fængsel, er det sikkert et belastet hjem, som vennernes forældre ikke vil have noget med at gøre.

Wenche Thinnesen Vogtmann ønsker, at bogen kan være med til at rette opmærksomhed mod gruppen af børn og unge, der ikke altid får hjælp til at håndtere de svære følelser og afsavn.

- Jeg håber jo, at bogen kan åbne op for en dialog, eventuelt hvor fagpersoner møder, "griber" og taler med de unge, der så bliver bevidste om, at de ikke står alene med deres følelser.

Bare en dag uden

Hvert år oplever cirka 4.000 børn og unge i Danmark at have en forælder i fængsel. Det svarer til, at omkring fem-seks procent af en årgang har en forælder, der afsoner en kortere eller længere dom i løbet af deres barndom. (Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)

I den nye bog "Bare en dag uden", der udkommer 4. oktober, møder vi Maja på 14 år.

Livet for Maja ændres drastisk, da hendes far ender i fængsel. Tilbage er en hverdag præget af ensomhed, skam og løgne. Kun på engen finder hun det, hun søger. Men hvor længe kan hun tillade sig at blive der, uden det vækker for meget opsigt? Og kan hendes løgne forblive løgne til evig tid?

Forfatter Wenche Thinnesen Vogtmann underviser på en forfatterskole for børn og unge i Vejle. Hun har udgivet flere bøger, både romaner og noveller.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: I middelalderen lå der en borg på denne plads

Annonce
Annonce
VEJLE

Se billederne: Show, sjov og sammenhold - cheerleaderne i Vejle har en fest og vil gerne dele den med publikum

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Eleverne fra Campus Vejle har styr på "trick n' treat": - Vi har et unikt samarbejde med byens butikker

Ugeavisen Vejle

Skal dyste om en af branchens mest eftertragtede priser: Topkokke skal nyfortolke kartoflen i konkurrence i Vejle

Ugeavisen Vejle

Det må jeg bare erkende: Jeg er til modeller med kvindelige former

Ugeavisen Vejle

Kan blive tvunget til at droppe Black Friday: Se hvilken speciel branche, der bare er vildt ramt

Ugeavisen Vejle

De fik hver 10.000 kroner: Lions Vejle Munkebjerg uddelte kontanter til to modtagere, og pengene kommer mennesker med særlige behov til gode

Ugeavisen Vejle

Grønt knallertkørekort: Nu skal de unge drøne af sted på el-scooteren

Ugeavisen Vejle

Simon fra Vejle kan vinde mange penge:  Nomineret til prestigefyldt talentpris

Ugeavisen Vejle

Nu er det tid til at høste frø til den vilde have

Ugeavisen Vejle

Jubilar i Vejle uddelte 30.000 kroner: De modtog pengene

Ugeavisen Vejle

Så bliver det ikke mere smart og ungt: Kendt tøjmærke åbner butik på gågaden

Ugeavisen Vejle

Se hvem stjernekokken er: Vejlenser er Danmarks bedste østerskok

Ugeavisen Vejle

Det lugter lidt af Drejeskiven: Godt nyt til alle musikelskere - ny pladeforretning åbner i Vejle

Ugeavisen Vejle

Da det gik bedst, var der 180 butikker: Nu lukker stor skotøjskæde de sidste forretninger i Danmark og Norge

Ugeavisen Vejle

Badawi åbner ny bod på street food: De milde øjne bag disken har set de mest forfærdelige ting

Ugeavisen Vejle

Sådan kan du modtage 500 kroner fra Vejle Kommune

Ugeavisen Vejle

Så mange har været i Lido Biograferne: En agent og en ninja slåsser så det brager

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: At skrive om andres liv...

Ugeavisen Vejle

Heidi stak af på vinder-knallerten: Vejlenserne har stemt på Vejles bedste butikker - se hele listen her

Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Svigerfar giver mig et klap bagi

Kultur

Ugens foto: Vejles fattiggård lå ved Sønderåen

Ugeavisen Vejle

Sådan gjorde Anna hobbyen til sin levevej: Tjener kassen i en mandeverden

Annonce