Annonce
Ugeavisen Vejle

Skoda vinder på design og udstyr

Designmæssigt er Kamiq en rap bybil, og man tænker ikke længe over, at det er en skoda, man kører i. Foto: Flemming Larsen
Skoda Kamiq er en fornuftig familiebil, og der er ikke sparet på udstyr, skulle jeg hilse at sige til den prisbevidste bilist.
Annonce

Motor: Jeg tænker ikke længere over det, når jeg kører i Skoda for at teste den.

Senest modellen Kamiq Ambition, og det hænger sammen med, at Skoda i dag producerer fine biler. Nuvel, prisen er steget. Men man får til gengæld meget for pengene, selv på den rigtige side af 200.000 kroner.

Som bilnørd synes jeg dog, at man skal købe bil med hjertet i stedet for kun med pengepungen. Med udstyr er prisen nærmere 250.000 kroner, men der er alligevel et stykke op til modellerne fra VW i sammen segment og med samme udstyrspakke.

Skoda Kamiq Ambition

Motor: 1 liters (999 ccm), 3 cylindre, benzin.
Effekt: 116 HK (85 kw), forhjulstræk.
Maks. Moment: 200 Nm ved 2000 til 3500 omdrejninger.
Acceleration: 0 - 100 km/t på 10 sekunder.
Topfart: 193 km/t.
Brændstofforbrug: 22.4 km/l ved blandet kørsel.
CO2: 138 g/km.
Bagagerum: 400 - 1395 liter.
Køreklar vægt: 1.290 kilo.
Maks. vægt af påhængskøretøj: 1260 kilo med bremser, 620 kilo uden bremser.
Annonce

Rummelig kabine

Komforten i kabinen på Kamiq er også god. Det skyldes, at Skoda har fået den idé at producere biler med stor akselafstand. Bilimportøren benytter platformen fra VW-familien, men netop på grund af akselafstanden er det lykkedes at gøre Kamiq ikke mindre end 13 centimeter længere end for eksempel VW T-Croos.

Det giver god plads til alle, ligesom man har tænkt på Kamiq som en familiebil. Det betyder, at der er god plads til familiens småting. Lofthøjden er overraskende god, benpladsen perfekt og så er testbilen, Skoda Kamiq Ambition med 115 hestekræfter og et maks. moment på 200, også udstyret med såkaldte friskluftdysere til bagsædepassagerene.

Så selv med fem personer i bilen, bliver der ikke på noget tidspunkt dårlig duft, noget mange andre bilmærker kunne lære noget af, ligesom der også er stik til børnenes elektronik overalt i bilen. Her skal man dog være opmærksom på, at Skoda er gået over til USB-C stik i deres modeller.

Samtidig kan jeg godt lide, at der er blevet plads til et bagagerum på godt 400 liter. Det endda uden, det går ud over benpladsen til mine bagsædepassagerer.

Annonce

Vinder på udstyr

Testbilen, Kamiq Ambition, vinder også på udstyrspakken. Et sted, hvor man efter min mening ikke skal spare. Jeg kørte adsted med blandt andet navigation, adaptiv fartpilot, elektrisk bagklap, fuld LED- forlygter og p-sensorer foran.

Især den elektriske bagklap skal Skoda have ros for, nogle bilmærker praler med det i nøglen, men efterfølgende skal man selv lukke bagklappen op.

Modellerne fra bilimportøren er også udstyret med masser af små finurligheder som for eksempel paraply i førerdøren, hvilket er praktisk når man skal ud af bilen for at åbne døren for fruen i dårligt vejr, og isskraber indvendigt i tankdækslet. Bagagerumslyset er indbygget i en opladelig lommelygte, som kan tages ud af rummet og benyttes andre steder.

Akselafstanden i Skoda Kamiq er stor, hele 13 centimeter længere end VW T-Cross, hvilket giver god plads til især bagsædepassagerene. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Sikkerheden i top

Når det gælder sikkerheden for alle i bilen, er der heller ikke noget at komme efter. Kamiq er sikkerhedstestet af Euro NCAP, og her opnåede bilen den højeste karakter med flotte delresultater.

Der er de airbags, man forventer, tre steder er der gode isofix-beslag til autostole, og der er en nødbremse, der kan bremse for både biler, fodgængere og cyklister.

Kørekomforten er også god. Affjedringskomfort i kombination med et lavt støjniveau, gør køreturen til en behagelig oplevelse. Blandt andet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt over, at det var en bil med tre cylindre, jeg kørte i.

Testbilen, der udstyrs- og sikkerhedsmæssigt befinder sig midt i feltet, kostede godt 250.000 kroner. Den skal konkurrere med biler som Kia Ceed, Opel Astra og Peugeot 308, hvilket Kamiq bestemt godt kan leve op til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce