Annonce
Ugeavisen Vejle

Spådom holdt stik: Stigning i kommunens folketal slog alle rekorder, og et drengenavn var særligt populært blandt nyfødte

Vejle by vokser - ikke mindst området omkring lystbådehavnen. Og inden længe starter byggerier både på Posthusgrunden og i den nye Rosborg-bydel. Foto: Vejle Kommune
I 2021 voksede befolkningen i Vejle Kommune med 2079 personer - næsten dobbelt så meget som gennemsnittet de seneste 10 år.

Vejle: 2079 indbyggere.

Så mange flere blev vi inden for grænserne af Danmarks femtestørste kommune i løbet af 2021.

På forhånd lød spådommen, at folketallet i Vejle Kommune ville vokse med over 2000 - og det kom til at holde stik. I dag bor der sammenlagt 119.007 borgere indenfor kommunegrænsen.

Annonce

Det er især Vejle by, der har mærket den voldsomme tilflytning. Byen er vokset med mere end 1500 indbyggere til nu 60.432 indbyggere, fortæller Vejle Kommune i en pressemeddelelse om den markante udvikling. Men også byer som Skibet, Børkop og Ny Højen kan vise flotte væksttal.

Rent faktisk stod Skibet procentuelt for den største fremgang. Her voksede folketallet med 131 personer. Det svarer til 5,4 procent, mens væksten i Vejle by lød på 2,6 procent.

- Udviklingen i vores kommune går virkeligt stærkt i disse år. Vi har jævnligt præsteret flotte tal for befolkningsudvikling. Men man må bare sige, at 2021 har været et kapitel for sig, lyder det fra borgmester Jens Ejner Christensen (V) i pressemeddelelsen.

De mest populære navne

Det er især tilflytningen målt op mod fraflytningen, der har sikret den store fremgang. Her lyder netto-tilvæksten på 1765 indbyggere. Men der blev samtidigt født flere børn end antallet af døde. Her lød tilvæksten på 314. Tallet dækker over, at der blev født 1381 børn i 2021.

I den forbindelse har kommunen undersøgt, hvilke navne der var mest populære sidste år.

Blandt drengene er det William. 16 gange var det forældrenes valg, mens 13 valgte at kalde sønnen for Alfred. Hos pigerne valgte flest Agnes (12. styk), mens Luna kom på andenpladsen.

Annonce

Vækst stiller krav

Mens kommunen glæder sig over tilflytningen, er den høje vækst ikke problemløs. I den netop overståede valgkamp var behovet for flere daginstitutionspladser, udvidelser og nybyggeri af folkeskoler og bedre infrastruktur nogle af de emner, politikerne diskuterede.

Det genvalgte styre med borgmester Jens Ejner Christensen i spidsen blev kritiseret for ikke at have vist rettidig omhu, når det gjaldt kommunens udvikling.


I Ny Højen Gravens/Aagaard og Børkop voksede indbyggertallet med mere end fire procent. Og i Give blev udviklingen vendt til solid fremgang på 52 indbyggere.

Fra kommunens pressemeddelelse

I den forbindelse indrømmede borgmesteren, at den heftige udvikling midt i en coronatid var kommet som en overraskelse.

Siden er han kommet frem til, at det kraftige spring i tilflytning kan skyldes, at corona-nedlukning har givet familierne mere tid til at kigge sig omkring i det kommunale landskab. Jens Ejner Christensen siger det således i pressemeddelelsen:

- I den situation har vi i Vejle stået med gode varer på hylderne. Jobsituationen betyder naturligvis meget for beslutningen om, hvor en familie skal bosætte sig, og der er vi godt hjulpet af vores mange innovative virksomheder.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Annonce
Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Ugeavisen Vejle

Ny forretning i Vestergade: Her er stilen helt anderledes end dansk

Ugeavisen Vejle

Tag med til Mellemøsten i Vejle: Fem stærke bud på ting til boligen - udvalgt af Nader Hassan Ibrahim

Tørring Folkeblad

Gadepræst fortæller om sit arbejde ved kirkecafé

Ugeavisen Vejle

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Ugeavisen Vejle

På café i en smart bybil for Mokkaens skyld

Annonce