Annonce
Ugeavisen Vejle

Sportslige ambitioner: MG afslører ny konceptbil

Den nye MG Cyberster konceptbil, som har verdenspremiere på Shanghai Motor Show 21. april, er skabt af MGs globale designteam.
MG præsenterer Cyberster på Shanghai Motorshow i april.

Motor: Hvordan ville det det se ud, hvis MG byggede bro mellem fortid og nutid? I form af en sportsvogn med referencer tilbage til den klassiske MGB Roadster?

Det afsløres i forbindelse med præsentationen af en konceptbilen, MG Cyberster, som præsenteres på Shanghai Motor Show 21. april,

Allerede på de første billeder kan man ane referencen til MG Roadsters sporty former og dynamiske silhuet. Designet bærer præg af en attitude, der visualiserer balancen mellem aggressiv æstetik og romantik.

Fronten har arvet de klassiske runde MG-forlygter kombineret med et smalt grilldesign. De interaktive forlygter, "det magiske øje", i flere lag helt uafhængigt af grillen samt den iøjnefaldende underlæbe, giver bilen en anderledes front og er med til, at bilen opnår en optimal aerodynamisk ydeevne.

Annonce

Mange detaljer

Andre detaljer ved MG Cyberster er den laserbælte-agtige LED-stribe på siden, og den måde omridset af dørene følger LED-stribens retning som en pil. Den dynamiske silhuet forstærkes yderligere af en skulderlinje i to niveauer, der fremhæver designet ved for- og baghjul.

Konceptbilens  flade, skrånende bagende forbedrer den bageste spoiler og giver bilen en bedre aerodynamik.

MG Cyberster får en rækkevidde på 800 kilometer og en acceleration fra 0-100 km/t inden for tre sekunder.

Annonce

100 års jubilæum

I 2024 vil det være nøjagtigt 100 år siden, det ikoniske britiske bilmærke MG, Morris Garages, blev grundlagt. Jubilæet er en glimrende mulighed for at drømme om en forbindelse mellem det gamle MG og det fornyede brand med en bil med sportslige ambitioner.

Så det skal blive spændende at se, om jubilæet bliver med sportslige ambitioner...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce