Annonce
Ugeavisen Vejle

Stort sponsorat til håndboldskole for udsatte børn og unge

Det vakte stor glæde, da Søndermarken Vejle Håndboldklub modtog en donation på 15.000 kroner fra Poul Erik Bech Fonden. Pengene blev overrakt af Claus Fenger, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle. PR-foto
Søndermarken Vejle Håndboldklub modtager 15.000 kroner fra Poul Erik Bech Fonden.

Vejle: Corona-pandemien har været hård ved foreningslivet. Det har Søndermarken Vejle Håndboldklub, der blandt andet har en  håndboldskole for udsatte børn og unge, mærket.

Foreningen har netop modtaget en donation på 15.000 kroner fra Poul Erik Bech Fonden til forplejning og ekstraordinære aktiviteter, som vil gøre årets håndboldskole til noget helt særligt.

Uden egenbetaling

Coronakrisen kan sætte varige spor hos socialt og økonomisk udsatte familier, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at hjælpe familierne.

Aktiv Håndboldskole, der er en 100 procent frivilligt drevet håndboldskole under Søndermarken Vejle Håndboldklub, er en af de foreninger, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge.

- Vi arrangerer en sommerferieaktivitet til børn og unge uden egenbetaling, hvor der er fokus på den gode og sjove oplevelse, det sociale, bevægelse og det blot at være børn. Der er plads til cirka 40 deltagere, og aktiviteten forløber over tre dage.

- Vores mål er at give børnene nogle dejlige dage med masser af opmærksomhed og oplevelser, man kan leve højt på i lang tid. Håndboldskolen giver dem en mulighed for at få et afbræk i en mindre social hverdag, som for mange bestemt ikke er blevet nemmere af coronakrisen, siger Gert Donkjær, formand for Søndermarken Vejle Håndboldklub, i en pressemeddelelse.

Formanden slår på, at man med donationen fra Poul Erik Bech Fonden kan skabe en endnu bedre håndboldskole fyldt med mindeværdige oplevelser.

Poul Erik Bech Fonden

 Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech.

Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.

Foreninger, der har brug for en håndsrækning, kan læse mere og ansøge om midler på www.poulerikbechfonden.dk.

Stor respekt

Pengene blev overrakt af Claus Fenger, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle, der i forbindelse med overrækkelsen  udtrykte stor respekt for de frivillige i Søndermarken Vejle Håndboldklub.

-  Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden foreninger, som brænder for at gøre en forskel for udsatte børn og unge.

- Det er Aktiv Håndboldskole et rigtig godt eksempel på. Søndermarken Vejle Håndbolkklub er en engageret forening, der virkelig har hjertet på det rette sted. De gør et stort stykke arbejde for at skabe skønne minder for de udsatte børn og unge, og deres indsats er kun blevet endnu mere vigtig gennem det seneste år, siger Claus Fenge i pressemeddelelsen.

Han benyttede lejligheden til at ønske alle en rigtig dejlig håndboldskole fyldt med gode oplevelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce