Annonce
Ugeavisen Vejle

Sur smiley til kebab- og pizzabar: Gammel kødsaft og skimmel på ristene

Alexanders Kebab Pizza Express i Vestergade 33 har fået en sur smiley og en bøde på 5000 kroner af Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Jørgen Hasseriis
- Køleskabet i lagerlokalet, hvor virksomheden opbevarer revet ost og skinke samt spyd med diverse kebab, fremstår med skimmel på riste og lag af gammel kødsaft i bunden, hedder det i Fødevarestyrelsens rapport.
Annonce

Vejle: Selv om ejeren straks gik i gang med at gøre rent, slap Alexanders Kebab Pizza Express ikke for en sur smiley, da Fødevarestyrelsens kontrollant 25. juni besøgte kebab- og pizzabaren i Vestergade 33.

Fødevarekontrollen var ikke tilfreds med rengøringen. Samtidig har Alexanders Kebab Pizza Express også fået en bøde på 5000 kroner for ikke at have styr på sin egenkontrol og en bøde på 2000 kroner, fordi kontrolrapporten fra det forrige besøg i februar ikke var hængt op.

Annonce

Beskidt

Ifølge kontrolrapporten konstaterede fødevarekontrollen ved sit besøg, at "køleskabet i  lagerlokalet, hvor virksomheden opbevarer revet ost og skinke samt spyd med diverse kebab, fremstår med skimmel på ristene og lag af gammel kødsaft i bunden".

Det blev i forbindelse med kontrolbesøget indskærpet, at "lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holde rene".

Samtidig blev der konstateret skidt omkring bordben og på gulvene under bordene i produktionslokalet.

Heller ikke rengøringen af lagerlokalet var Fødevarestyrelsens kontrollant tilfreds med: Her konstaterede man skidt og affaldsrester på gulvet, fordi skraldespanden var fyldt, ligesom personaletoilettet også fremstod meget beskidt.

Annonce

Vil snart smile igen

Ejeren af Alexanders Kebab Pizza Express, Murat Bal, forventer at få sin glade smiley tilbage igen hurtigst muligt.

- Allerede under fødevarekontrollens besøg gik jeg i gang med at gøre rent. Det var en nu tidligere medarbejder, der ikke havde levet op til sit ansvar. Det er mit ansvar, og det er der nu rettet op på, siger Murat Bal, der overtog kebab- og pizzabaren i maj 2019.


Allerede under fødevarekontrollens besøg gik jeg i gang med at gøre rent.

Murat Bal


Ifølge Murat Bal fik han bøden på de 5000 kroner,  fordi han ikke havde styr på sin egenkontrol.

- Det er min fejl, og det vil jeg fremover også have styr på, siger Murat Bal, der tilføjer, at den manglende kontrolrapport fra februar var gået itu på grund af varmen fra kebabspyddet, og at han havde bestilt en ny rapport, da han fik besøg af Fødevarestyrelsen.

Det udløste en bøde på 2000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blomster fra en glad dreng

Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce