Annonce
Ugeavisen Vejle

Sygeplejersken kvittede jobbet

Lene Svenningsen har mærket på egen krop, hvad det vil sige at springe ud som selvstændig. Hun gik fra at være skrækslagen - til at have ro i maven. Foto: Lars Saugbjerg

Lene Svenningsen tog det store spring i 2018. Hun slog dørene op for sit eget fitness-center - med så stor succes, at hun nu har opsagt sit faste arbejde som sygeplejerske.

Annonce

Vejle: - Alle sagde, at det nok skulle gå.

Lene Svenningsen indrømmer med et smil, at de fik ret.

- Men jeg var skrækslagen, da jeg åbnede.

Indehaveren af LeneS, der for præcis et år siden slog dørene op på Niels Bohrs vej, havde ingen grund til at være bekymret.

- Jeg er gået fra at have 21 hold på planen om ugen, til nu at have 46 hold.

Der er god plads til holdtræning i fitness-centeret på Niels Bohrs Vej, hvor LeneS åbnede sidste år. Foto: Lars Saugbjerg
Annonce

Droppede jobbet

Det kræver mod at springe ud som selvstændig. 46-årige Lene Svenningsen gjorde det med et skridt ad gangen. Med et job som sygeplejerske i en lægepraksis 33 timer om ugen var der et vist sikkerhedsnet, men som 2018 skred frem blev hun klar over, at det var muligt at gå "all in".

- Allerede i marts var der mere ro i maven, og efter sommerferien kom tanken om at skippe sygeplejejobbet. Igennem året havde jeg fået flere formiddagshold, og da en af mine instruktører i november måtte sige farvel, var det en god anledning til at spørge om en ekstra ugentlig fridag hos min arbejdsgiver. Det kunne ikke lade sig gøre - og så var sagen klar. Jeg kvittede jobbet helt, fortæller Lene Svenningsen.

På et år er følelsen i maven gået fra "skrækslagen" til...

- En helt anderledes ro. Som sygeplejeske kan jeg jo også altid få arbejde igen, lyder det fra indehaveren.

Annonce

Intet fast kontingent

Lene Svenningsen kan få øje på flere årsager til succesen, for eksempel betalings-formen. Hvem kender ikke til medlemkortet, der ligger ubrugt i skuffen.

- Hos LeneS skal man ikke betale, hvis man ikke kommer. Jeg er modstander af at skulle trække folk for et bestemt beløb, for jeg vil meget hellere have det til at handle om glæden og frirummet ved at træne. Målet er sundhed, så jeg ønsker ikke at tjene penge på folk, der ligger hjemme på sofaen og betaler kontingent, siger hun.

Træner du meget, kan det svare sig med et månedskort. Er du klistret fast til sofaen, er det nok bedre med et 10-turs kort.

Annonce

2019

Det er holdtræning og personlig træning, der er i højsædet hos LeneS. Og også de lukkede bootcamp-forløb, hvor det for eksempel kan handle om at smide kilo eller komme i den rette form.

- I 2019 satser jeg på at få mange flere morgen/formiddags-hold og bootcamp. Jeg vil også tilbyde flere sene hold, hvor tidspunktet tager hensyn til småbørnsfamilier, der ikke kan tage hjemmefra i primetime, siger Lene Svenningsen, der også har investeret i en såkaldt K-Laser.

- Med K-Laser har jeg mulighed for at tilbyde skade- og smertebehandling. Laserterapien er smertefri og tager ikke lang tid. Allerede efter en til tre behandlinger kender man effekten, lyder det fra Lene Svenningsen.

Fitness-centeret ligger i Eaton Electrics gamle bygninger på Niels Bohrs Vej 2.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce