Annonce
Ugeavisen Vejle

Tøjeksperten i Vestergade og Tøjeksperten Nr. 1 i Nørregade flytter sammen

Tøjeksperten i Vestergade 18 lukker med udgangen af juni og flytter sammen med Tøjeksperten Nr. 1 i Nørregade 1 (på foto) på gågaden. Foto: Jørgen Hasseriis
- En måde for os at spare nogle nødvendige omkostninger på, samtidig med, at vi bevarer en stærk lokal forankring i Vejle, lyder det fra Tøjeksperten.
Annonce

Vejle: Ejerne af Tøjeksperten, PWT Group, har besluttet at lukke den ene af sine butikker i Vejle. Det betyder, at butikken i Vestergade 18 lukker med udgangen af juni og i stedet flytter sammen med Tøjeksperten Nr. 1 i Nørregade 1 på gågaden. PWT Group, der står bag begge butikker, ønsker fortsat en tydelig lokal tilstedeværelse i Vejle.

-Corona-krisen har været hård ved os og mange andre i samfundet. Dette er en måde for os at spare nogle nødvendige omkostninger, samtidig med, at vi bevarer en stærk lokal forankring i Vejle med én stor butik, hvor vi glæder os til at byde både eksisterende kunder fra Tøjeksperten Vestergade og Nr. 1 velkommen, siger Simon Würtz, direktør i Tøjeksperten i en pressemeddelelse.

Annonce

Holder flyttesalg

Flytningen vil blive afviklet inden udgangen af juni, og Tøjeksperten i Vestergade 18 vil de kommende uger derfor holde flyttesalg.

- Vi skal have ryddet op på varelageret og derfor holder vi de kommende uger et stort flyttesalg, ligesom vi har mulighed for at få talt med vores kunder om flytningen, siger Lars Rasmussen, butikschef hos Tøjeksperten i Vestergade.

Han tilføjer, at det med Corona-krisen som nævnt ikke er muligt at fastholde tre butikker i Vejle.

- Og når det nu ikke kan lade sig gøre, så er dette en god løsning, og vores kunder vil fortsat kunne finde de samme brands i Vejle, siger Lars Rasmussen.

Der ligger også en Tøjeksperten i Bryggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce