Annonce
Ugeavisen Vejle

Tag hul på nytåret 2021 med en rask gåtur

Vognkær Enge, Lille Afrika og Gårslev Skov er stedet, hvor Hjerteforeningen byder på mulighed for en rask nytårsvandretur. Foto: Google Earth
Vanen tro byder Hjerteforeningen på nytårsmarch ved skov og fjord. Men der er nogle meget store forandringer i vente.
Annonce

Mørkholt: Når julen er overstået, og nytårsraketterne ligger udbrændt hen, er det atter tid til den traditionsrige nytårsvandretur ved Vognkær Enge og Gårslev Skov.

En tur der vil atter byde på den friske fjordvind i ansigtet og lidt krævende stejle bakker i skoven, så lårbasserne og lungerne kommer godt ind i det nye år.

Men denne gang bliver det dog ikke som vanligt på grund af covid-19.

Den klart største ændring er, at Hjerteforeningen - Børkop Motionsklub ikke byder på en samlet fællestur, men i stedet trækker muligheden for en vandretur ud over tre dage.

I år, undskyld til næste år, vil der heller ikke bydes på bingo. Der vil heller ikke blive serveret kaffe og småkager.

Men naturen venter stadig, og fra fredag 1. januar 2021 klokken 14 til søndag 3. januar klokken 14 vil der være opsat en markeret rute gennem Gårslev Skov og omegn til fri afbenyttelse. Ruten begynder og slutter ved campingpladsen og er på cirka fire kilometer.

- Trods covid-19 begrænsningerne er det stadig vigtig at komme ud i den friske luft og få en eller flere gåture i det smukke natur, lyder det fra Evert Lambertsen Nass fra Hjerteforeningen - Børkop Motionsklub.


Det er stadig vigtig at komme ud i den friske luft og få en eller flere gåture i den smukke natur.

Evert Lambertsen Nass, Hjerteforeningen


Der er stadig start ved Mørkholt Strand Camping, Hagenvej 105, 7080 Børkop. Og her er der mulighed for at parkere. Campingpladsens toiletter må gerne benyttes, men husk mundbind.

- Og husk fornuftig fodtøj, lyder det gode råd fra Hjerteforeningen - Børkop Motionsklub.

Det er gratis at deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce