Annonce
Ugeavisen Vejle

Tag med ud i naturen: Vinterens vilde svaner

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl – den lever sit liv på det lave vand, hvor den æder vandplanter, som den henter op fra dybet med sin lange hals. Foto: Finn Lillethorup
Mange af Nordens svaner samles i Danmark om vinteren.
Annonce

Vejle: Den danske nationalfugl er en svane – en knopsvane, hvis vi skal sætte det rigtige artsnavn på. Vi danskere kender alle den store hvide fugl, som vi kan møde næsten overalt, hvor der er vand – ved fjordene, i søer og ved vandløb.

Den store hvide fugl er normalt ikke særlig sky. Mange steder kommer den tæt på mennesker og flere steder kommer fuglen også gerne for at blive fodret sammen med ænder, blishøns, måger og andre fugle.

Knopsvanen blev valgt til Danmarks nationalfugl ved en selvbestaltet afstemning i TV-udsendelsen ”Dus med Dyrene” – på trods af at vi allerede havde en nationalfugl; sanglærken – udnævnt i 1960 af Undervisningsministeriet. Men lærken måtte vige pladsen efter den folkekære tv-vært Poul Thomsen havde lavet sin afstemning, hvor knopsvanen vandt titlen.

Annonce

Den grimme ælling

Ud over at knopsvanen er almindelig og udbredt over det meste af landet, har den også en særlig position i manges hjerter på grund af sin rolle i H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling” – hvor netop knopsvanen har hovedrollen, som den grimme ælling, der efter en hård opvækst som grå og kluntet ælling, ender med at trone som stor smuk svane.

HC Andersens historie om den grimme ælling handler netop om knopsvanen, der er grå de første år, inden de hvide fjer vokser ud. Foto: Finn Lillethorup

Hver sommer kan man opleve de store grå ællinger – eller svællinger, som de også kaldes, når de svømmer rundt sammen med deres hvide forældre. Knopsvanernes svællingerne er grå eller grålige de første to år af deres liv, hvorefter de bliver helt hvide i fjerdragten og deres næb farves orange. De er kønsmodne som fireårige.

Mange af knopsvanerne er meget territoriehævdende i yngletiden, hvor de ikke tillader andre ynglende svaner i nærheden – men der er også eksempler på, at knopsvaner nogle steder nærmest danner kolonier, hvor rederne kan ligge med kun 20 meters mellemrum. Man har fundet ud af, at der er to gen-varianter hos knopsvaner, hvor der er udpræget forskel på, hvor vidt de accepterer at leve i koloni eller som enkeltrugende.

Der er omkring 3.500 par ynglende knopsvaner i Danmark, og de bliver i landet hele året rundt. Hver vinter får de danske knopsvaner imidlertid selskab af tusindvis af knopsvaner fra de andre nordiske lande, som vælger at flyve til Danmark, når søer og fjorde fryser til i det nordlige Skandinavien. Det er ikke ualmindeligt at vi har op mod 50.000 nordiske knopsvaner på besøg i Danmark i vinterperioden.

Annonce

Sangsvaner

Ud over knopsvanerne, så får vi også besøg af 20-30.000 sangsvaner fra Rusland og Skandinavien, som også kommer for at holde vinter i Danmark. Sangsvanen ligner knopsvanen af størrelse, men den har slankere hovedform og gule markeringer på næbbet – og så synger den tit både når den flyver, og når den går rundt på markerne. De sangsvaner, der kommer på vintertræk til Danmark, opholder sig meget af tiden på græsmarker og ny tilsåede marker med vintersæd – de finder størstedelen af deres føde ved at gå og græsse – og de elsker ny spiret korn, til stor ærgrelse for mange landmænd.

Sangsvanerne kommer i tusindvis hver vinter fra deres yngleområder i Nordskandinavien og Rusland. Om vinteren finder de føde på græs- og kornmarker i Danmark, når det milde vintervejr tillader det. Foto: Finn Lillethorup

Det myldrer altså med nordiske svaner i Danmark om vinteren – og i takt med at klimaforandringerne giver stadig mildere vintre i Danmark, er der bedre og bedre forhold for de trækkende svaner. Knopsvanerne skal have åbent lavt vand, hvor de kan finde føden, og sangsvanerne skal have åbne græsarealer og kornmarker – gerne uden sne – og det er let at finde begge dele i Danmark sådan som vores vintre ser ud for tiden. Hvis vores søer og fjorde fryser til, og hvis markerne dækkes af sne, så bliver de trækkende svaner nødt til at flyve længere syd på end Danmark – det gjorde de tit tidligere. Men udviklingen går mod mildere og mildere klima, så vi skal nok vænne os til de mange vintergæster fremover. Der sker mange forandringer i naturen over tid.

Faktisk er sangsvanerne som noget nyt også begyndt at yngle i Danmark. For få år siden slog et par sangsvaner sig ned oppe i Nordjylland, hvor de havde held til at få unger på vingerne – og de seneste år er der løbende kommet få nye par til hvert år, så vi nu kan tælle sangsvanen med som dansk ynglefugl.

Som en lille krølle på historien om svanerne i Danmark, så var svaner utrolig populære som jagtvildt i slutningen af 1800-tallet, og i 1926 var der under 10 par svaner tilbage i Danmark – og man besluttede da at frede knopsvanen. Efter fredningen gik det frem for svanerne og i midten af 30’erne var der 35 par svaner og i 1966 var bestanden oppe på 3.000 par – tæt på den bestand vi har i dag.

Knopsvanen har som voksen en stor knop lige over det orange næb. Sangsvanen mangler knoppen og har gult næb. Foto: Finn Lillethorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce