Annonce
Ugeavisen Vejle

Tag på tur med Økolariets naturvejleder

Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage et et af målene for de naturvejlederarrangementer som Økolariets naturvejleder Finn Lillethorup inviterer til her i slutningen af juli. Foto: Finn Lillethorup
Der er gode tilbud til både store og små om at komme ud på tur i Vejle Kommunes natur sammen med naturvejleder Finn Lillethorup fra Økolariet her i slutningen af juli måned.
Annonce

Lørdag 25. juli kan du tage med på en tur i Vejle Ådal ved Haraldskær, hvor Finn Lillethorup vil fortælle om, hvordan Vejle Kommune igennem mange år har arbejdet med at skabe højere biodiversitet på de naturområder, kommunen ejer og forvalter. Gennem de sidste 25 år er der plantet ny skov, lavet genslyngning af åen, gravet vandhuller, lavet vandløbspleje og etableret græsning og høslet på de kommunale jorder ved Haraldskær avlsgård - alt sammen til gavn for naturen og biodiversiteten.

Søndag aften 26. juli går turen til Frederikshåb Plantage, hvor du kan følge med på en tur ind i plantagen til det område, der kaldes Syvårssøerne. Syvårssøerne er et gammelt sandflugtsområde med åbent hede landskab, klitter og lavvandede søer, der nogle år er vandfyldte og andre år er helt tørlagte. Lige for tiden er der masser af vand i Syvårssøerne og landskabet viser sig fra sin smukkeste side med en variation af småøer, holme og store og små vandflader i det åbne landskab.

Mandag 27. og onsdag 29. juli er der sjov i skoven for de yngste, når naturvejleder Finn Lillethorup inviterer til 4-8 årige - med forældre eller bedsteforældre - til at tage med på skovtur for at kigge på livet i skoven. Turene der foregår i henholdsvis Give Museumsskov og Sønderskoven ved Vejle er tilrettelagt med små opgaver og lege, som tager udgangspunkt i skovens dyr og træer, så man kan lege og spille sig til viden om skoven.

Det er som altid gratis at deltage i Økolariets naturvejlederarrangementer. Tilmelding til arrangementerne sker på Økolariets hjemmeside, hvor der er også er mere information om arrangementerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blomster fra en glad dreng

Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce