Annonce
Ugeavisen Vejle

To spændende elbiler: Tesla og ID.4 imponerer på rækkevidde og ladetid

To interessante elbiler på markedet er Tesla Model 3 Long Range og ID.4, begge elbiler har lang rækkevidde og hutig opladning. Foto: Torben Holst
Designmæssigt udstråler de begge maskulinitet, nemlig elbilerne Tesla Model 3 Long Range og ID.4, og de lever også op til forventningerne med hensyn til rækkevidde og ladetid.

Motor: Historien om elbilers rækkevidde og især ladetid handler i virkelighed om hønen og ægget.

I århundreder har folk spurgt, om hønen eller ægget kom først. Og her har den amerikanske elbil- og batteriproducent grundlagt i 2003 og opkaldt efter Nikola Tesla i flere år været den dygtigste i klassen.

For da salget af Teslas elbiler startede i 2008 med Tesla Roadster -  som skabte international opmærksomhed, fordi det var den første el-sportsvogn på markedet, havde bilproducenten fra begyndelsen styr på ladetid: Et motorvejskryds, Esbjerg/ København og Skagen/Padborg, med såkaldte Supercharger var hemmeligheden.

Annonce

Det har altid fascineret denne artikels skribent.

Siden er der sket meget, og om et år eller to er kort ladetid og lang rækkevidde på batteriet en kendsgerning hos flere bilimportører.

Lige nu konkurrerer Tesla med blandt andet ID4 om elbil-kundernes gunst, og med god grund: begge biler lever op til motorredaktørens krav til ladetid og batteristørrelse.

Både bagende og front fylder godt på ID.4. Foto: Torben Holst

En sjov bil

Selv om jeg efterhånden har siddet bag rattet mange gange, nemlig i de forskellige modeller, er Tesla i min verden - sammen med Jaguar I-Pace - fortsat en af de sjoveste elbiler på markedet. Personligt er favoritten Model 3 Long Range, ikke mindst på grund af rækkevidden på 580 kilometer, eller godt 450 kilometer, hvis blandingen hedder motorvejskørsel med mellem 110 og 130 km/t, landevejskørsel og kø- og bykørsel i Vejle.

Og hvis man som bilnørd er til hurtig acceleration koster det yderligere 40 kilometer på en opladning - som en rap tur på 70 kilometer fra Vejle til Aarhus. Batteriet viste 380 km, et tal der stod på 270, efter køreturen.

Men det gør ikke noget, for det er sjovt at køre Tesla - og fordi der altid er en Supercharger inden for rækkevidde, behøver man ikke tænke på, hvor man kan oplade modellen.

Annonce

Udvikler hele tiden

En anden ting, der tiltaler mig, er, at Tesla hele tiden udvikler på deres tre udgaver af Model 3: Den baghjulstrukne grundmodel, den firehjulstrukne mellemmodel og den kraftige performance­udgave. Priserne svinger fra under 400.000 kroner til godt 500.000 kroner.

Tesla Model 3 Long Range Dua Motor

Motor: 2 elmotorer – firehjulstræk

Effekt: 441 hk

Moment: 493 Nm

Acc. : Nul til 100 km/t, 4,4 sek.

CO2 udledning: 0 g/km

Køreklar vægt: 1.968 kg

Maks. påhængsvægt: 1.000 kg

Bagagerum:542 liter

Akselafstand: 288 cm

Officiel rækkevidde: 580 km

 Batteri: Otte år/192.000 km

Mål: længe/brede/højde, 469 cm, 185 cm ,144 cm

Jeg testede Tesla Model 3 Long Range Dual Motor, og selv om det ikke er længe siden, at jeg senest testede en Tesla, er modellen nu blevet udstyret med trådløs opladning af to mobiltelefoner ad gangen. Modellen har også fået et løft, når det gælder valg af materialer i kabinen, elektrisk bagklap og sortmalede lister i stedet for krom udvendigt.

Og allerede i denne måned kommer der endnu en opdatering. Her vokser batteriets rækkevidde fra 580 km til 614 km, ligesom der kommer varme i rattet.

Tesla Model 3 Long Range har et både elegant og maskulint design. Foto: Flemming Larsen
Annonce

En slem forskrækkelse

Men....For der er et men. Jeg, som elsker at bruge bilens adaptive fartpilot, fik to gange i løbet af testugen en slem forskrækkelse. Første gang, da jeg på motorvej overhalede en vindmølletransport, og bilen pludselig bremsede ned, det selv om der ikke var nogen foran mig - og jeg var heller ikke for tæt på vingen. Anden gang, fordi jeg passerede en cyklist, der kørte på cykelstien.

I begge tilfælde er det ikke godt nok.

Annonce

Markedets mest alsidige

En anden spændende elbil, når det gælder rækkevidde og opladning er ID.4. Og her er jeg glad for, at jeg fik lov til at teste denne model, inden jeg selv investerer i en elbil. ID.3 er for mit vedkommende nu ude af billedet.

Det er dog et spørgsmål om ens kørselsmønster.

Volkswagen ID.4

Elmotor: 148, 170 eller 204 hestekræfter

Topfart: 160 km/t

Acceleration: 0 til 100 km/t, 8,5 sdekunder

CO2-udlening 0 g/km

Længde/bredde/højde: 450 cm/185 cm/163 cm

Akselafstand, 2766

Bagagerum: 543 liter

Volkswagens ID.4 er i skrivende stund en af de mest alsidige elbiler på markedet, det selv om de 204 hestekræfter og et moment på 310 Nm kun rækker til en accelerationsevne fra nul til 100 km/t på 8,5 sekunder.

Selv om der fortsat er lidt for meget plastik i kabinen på testbilen til cirka 450.000 kroner, er materialevalget i top. Det samme er pladsen til både forsæde- og bagsædepassagererne, og så har jeg efterhånden vænnet mig til, at gearvælgeren sidder gemt lidt af vejen bag ratstammen.

Et andet plus er bilens informationssystem, og så er trådløs opladning og tilslutningen til Apple CarPlay også her standard.

Annonce

Gode køreegenskaber

Køre-egenskaber er der heller ikke noget at sige til, hverken når det gælder motorvejs- og ladevejskørsel og bykørsel, hvilket lover godt for SUV- og elbil-glade bilister. Og selv om jeg er nået den alder, hvor jeg helst stiger ind i en bil i stedet for ned i en bil, er jeg fortsat i tvivl om der skal står Tesla eller ID.4 på slutsedlen.

Eller noget helt tredje, for når min VW diesel stationcar skal skiftes ud om et til to år, er der sikkert sket meget inden for elbiler og opladning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce