Annonce
Ugeavisen Vejle

To Vejle-projekter med i prisen om Danskernes Idrætspris

Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2020 den 2. januar.
Football for alle og Svæveflyvning på skoleskemaet er navnet på to projekter, der er med i kampen om at vinde Danskernes Idrætspris og 100.000 kroner.
Annonce

Vejle: To Vejle-projekter, Football for alle og Svæveflyvning på skoleskemaet, er sammen med et projekt fra Harte, Harte i bevægelse, udpeget til at gå videre om at vinde Danskernes Idrætspris og 100.000 kroner.

Et dommerpanel bestående af landsholdsspilleren i bowling Mik Stampe, journalist Peter Ebberfeld fra P4 Trekanten og DIF-ambassadør Carsten Andersen har udpeget de tre idrætsprojekter fra P4 Trekantens sendeområde.

Det sagde dommerpanelet om Football for alle

Et samarbejde mellem Vejle Kommunes Overvægtsklinik og Triangle Razorbacks er et ”match made in heaven”.

Børnene får en unik mulighed for at åbne døren til et fællesskab, hvor vægt ikke er en udfordring. Samtidig har det et spændende fremtidsperspektiv for en sport, hvor mange professionelle er kommet ind i sporten i en sen alder, og er nået igennem nåleøjet.

Triangle Razorbacks er med til at give overvægtige børn et sted, hvor de er med i fællesskabet og inkluderede igennem hele spillet.

Det sagde dommerpanelet om Svæveflyvning på skoleskemaet

En spændende og fascinerende kombination af teori og praksis, hvor undervisning i blandt andet meteorologi og aerodynamik helt konkret ender i et svævefly.

Eleverne får således testet deres teoretiske beregninger i et fly, der skal holdes på vingerne. Det stærke samspil mellem teori og praksis sker på tværs af skolen og sporten. Det giver eleverne et yderst håndgribeligt mål med undervisningen og et stærkt fællesskab i det teoretiske arbejde. samtidig får eleverne indsigt i en sportsgren med fællesskab, der går på tværs af alder.

Danskerne skal nu afgøre, hvilket af de tre initiativer fra P4 Trekantens sendeområde, der skal gå videre. Der er i dag åbnet for afstemning på hjemmesiden www.danskernesidraetspris.dk, og frem til 13. november kan der stemmes på tre udvalgte kandidater i hvert af DR P4’s distrikter.

Vinderne i de otte P4-distrikter går videre til en ny afstemningsrunde, hvor der skal findes tre finalister.

Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2020 den 2. januar. /larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blueskunst i Bygningen

Annonce