Annonce
Ugeavisen Vejle

Toyota klar med ny sportsvogn: GR 86 er en fuldblodsracer

Toyota GR 86 bliver den tredje globale model under Toyotas motorsportsbrand, hvor GR Supra kom først i 2019 efterfulgt af GR Yaris i 2020. PR-foto
Modellen bliver med lav vægt, et lavt tyngdepunkt og en ny og og kraftigere firecylindret 2.4-liters motor. De sidste detaljer afsløres senere på året.

Motor: Da Toyota introducerede sportsvognen GT86 tilbage i 2012 fik modellen flotte ord med på vejen fra både bileksperter og entusiaster:  Toyota havde genopfundet den ægte og rendyrkede køreglæde med den baghjulstrukne sportscoupé.

Nu er Toyota klar med en helt ny generation af sportsvognen, der lanceres under Toyotas Gazoo Racing motorsportsbrand, GR.

Navnet på baghjulstrækkeren skifter således fra GT86 til nu GR 86, og bliver den tredje globale model under Toyotas motorsportsbrand, hvor GR Supra kom først i 2019 efterfulgt af GR Yaris i 2020.

Toyota GR 86 arver hovedingredienser til den sjove køreoplevelse fra GT86, der på verdensplan er solgt i over 200.000 eksemplarer siden introduktioen 2012 – heriblandt knap 100 i Danmark.

I kabinen bærer Toyota GR 86 også præg af, at der er tale om en sportsvogn. PR-foto

GR 86 forventes med en vægt på blot 1.270 kg at blive den letteste fire-personers sportscoupé i klassen takket være en række vægtreducerende tiltag som for eksempel aluminiumstag og -sidepaneler.

Annonce

Ny kraftigere motor

Motormæssigt blæser der også nye vinde, og den tidligere 2-liters sugemotor i forgængeren bliver i GR 86 erstattet af en helt ny og kraftigere, firecylindret, langsliggende 2.4-liters benzinmotor.

Mål og dimensioner er stort set identiske med første generation, og GR 86 fastholder dermed et lavt tyngdepunkt, og det i forvejen stive karosseri er gjort 50 procent stivere, hvilket gør køreegenskaberne om muligt endnu skarpere.

Funktionelle aerodynamiske elementer som blandt andet de forreste luftkanaler og sidepaneler er udviklet på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig fra modellens deltagelse i forskellige motorsportsløb, og er med til forventeligt at give klassens bedste stabilitet og køreegenskaber.

Den helt ny GR 86 vil blive introduceret flere steder i verden – herunder i Europa.

Tidspunktet har Toyota endnu ikke afsløret.

Modellen fastholder sit lave tyngdepunkt, og det i forvejen stive karosseri er gjort 50 procent stivere, hvilket skal være med til at gøre køreegenskaberne om muligt endnu skarpere. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce