Annonce
Ugeavisen Vejle

Træerne er fulde af frugter - det er oldenår

Sjældent har vi set så mange nødder på hasselbuskene, som vi ser i år. Privatfoto
Næsten lige gyldigt hvilke træer eller buske man kigger på, så bærer de i år helt usædvanligt mange frugter.

Vejle: Sensommeren er høsttid - ikke kun for landmændene, men også i mere generel forstand; det er nu de fleste planter i naturen er klar med deres frugter. Planterne har brugt hele sommeren på at blomstre, og nu slutter de sæsonen af med at sætte frø, frugter, bær og nødder - alt sammen for at sikre næste generation af planter.

I år er det et helt særligt år - det ser man, når man kigger rundt på træer og buske i hegn, krat og skov, for træerne er bugnende fulde af frø og frugter. Næsten lige gyldigt hvilke træer eller buske man kigger til, så bærer de netop i år helt usædvanligt mange frugter. Rønnebær, hyld og tjørn er fyldte med bær og grenene på træer og buske hænger helt under den voldsomme vægt.

Hvis man kigger på skovens træer, så vil man se, at bøgetræerne i år er fyldte med bog – de små trekantede nødder, der lige nu sidder i de små haser på bøgegrenene side om side med bladene. Der er så mange bog på bøgetræerne, at de nogle steder ser helt mørke ud – og bladenes grønne farve træder helt i baggrunden.

Egetræerne har også sat rigtig mange frugter i år. De store agern sidder tæt mellem bladene på de store egetræer og er i gang med at modne. Lige nu er de fleste agern stadig grønne, men de er ved at være vokset til fuld størrelse, og de begynder snart at hærde af i skallen og ændre farve til brun – inden de falder ned fra træerne senere på efteråret.

Hos hasselbuskene er der i år også sat et hav af nødder, som lige nu er ved at være fuldvoksne. Vi har sjældent set så mange hasselnødder, som man ser på buskene i år.

Det vi oplever i år, er et såkaldt oldenår – et særligt år, hvor skovens træer sætter ekstra mange frugter.

Bøgetræerne er mange steder fyldte med bog. Bogene er vigtig vinterføde for fx kvækerfinke, bogfinke, spætmejse og mus. Privatfoto
Annonce

Velkendt fænomen

Olden er en gammel betegnelse for de mange forskellige frø fra skovens træer – i praksis er det primært frugterne fra bøg og eg man betegnes som olden, men begrebet dækker bredt og omfatter fx også hasselnødder og andre træers frugter, nødder og frø.

Oldenår er et velkendt fænomen, som typisk optræder med 4-6 års mellemrum. Oldenår har en tendens til at komme lige efter et år med tørke – og det passer jo rigtig fint i år, hvor vi netop havde en meget markant tørkeperiode i sommeren sidste år. En del af forklaringen på, hvorfor der pludselig er en masse træer og buske, der på samme tid sætter så mange frø, tager netop afsæt i den tørke, som planterne har været udsat for. Når planterne oplever en krise – som fx en tørke – så ser man ofte, at planterne efterfølgende forsøger at sætte en masse frø. Hvis planterne har overlevet krisen, så bruger de alt energi på at sætte frø – som en slags reaktion på den overståede krise. De mange frø kan sikre plantens – eller artens fremtid, og sørge for nye generationer, hvis det nu skulle vise sig, at planten selv er blevet svækket så meget af tørken (krisen), at den måske ikke selv overlever ret meget længere.

I ældre tid betragtede man oldenår som en varsel om, at der ville komme en meget streng vinter. Man tolkede situationen sådan, at de mange olden var naturens måde at forberede sig til den strenge vinter. De mange frø og frugter skulle fungere som vinterforråd for dyrene i løbet af den strenge vinter. Selv om det er god gammel overtro, så er der dog nogle klare eftervirkninger fra sådan et oldenår, som sætter sine spor i naturen.

De store mængder at frø og frugter betyder, at der er et stort overskud af føde i naturen i den vinterperiode, der følger efter oldenåret. Det betyder igen, at der er ekstra gode chancer for dyrene for at overleve vinteren. Og der er også usædvanligt mange nye planter, der spirer frem det kommende forår, hvor der derfor er særligt gode chancer for at nye skovbevoksninger kan etablere sig – lidt større sandsynlighed for at flere planter både spirer og overlever end i et normalt år. I skovdriften holder man ligefrem øje med oldenårene, så man umiddelbart efter et oldenår, kan udnytte de mange ekstra frø. Man bruger det blandt andet til at forynge gamle bøgeskove. Efter et oldenår fælder man nogle gamle bøge om vinteren for at lave lidt lys til skovbunden, og så river men eventuelt let i skovbunden – begge dele skal sikre at de mange bog, som er faldet ned i skovbunden, bliver i stand til at spire frem og danne starten på en ny bøgebevoksning.

Annonce

Samler forråd

De mange frø, frugter og nødder gør, at dyrene i år kan se frem til en vinter, hvor der er godt med føde. De forskellige nødder fra træerne er vigtig føde om vinteren, blandt andet fordi de er så holdbare og så fyldte med energi. En nød kan gemmes i lange perioder og stadig være frisk og god. Mange af træernes nødder bliver netop samlet sammen af dyr og bevidst gemt væk til senere brug i løbet af vinteren. Mus er nogle af dem, der gerne samler forråd af f.eks. bog fra bøgetræerne. Et klassisk eksempel på det med at samle ser vi hos skovskaden, der er rigtig glad for agern fra egetræerne. Skovskaden samler agern i skovbunden hele efteråret, og den tager de indsamlede agern et for et og stopper dem ned i skovbunden med sit næb. På den måde laver den små felter i skoven, hvor den har proppet agern ned i skovmulden – og hvor den så kan komme i løbet af vinteren og finde sine agern igen. De agern, som det måske ikke lykkes for skovskaden at finde igen, de kan glæde sig over, at de har fået starthjælp til at begynde deres vækst – idet skovskaden jo faktisk har været så flink at plante dem, og gøre dem klar til at begynde at vokse.

Vi kan glæde os over de mange hasselnødder, som bare hænger derude og venter på at blive plukket. Hasselnødder smager ret forskelligt alt afhængigt af, om man plukker dem helt friske og grønne, eller om man plukker de tørre brune nødder. De friske grønne hasselnødder har en særlig delikat smag, som du skal unde dig selv at prøve, hvis du ikke allerede kender den. Det er bare om at komme derud for at kigge efter dem – de venter derude...

De store agern på egetræerne er stadig grønne, men inden længe hærder de i skallen og skifter farve til brun. Agern indeholder garvesyre og er meget bitre og derfor ikke egnede til menneskeføde, men der er mange dyr, der æder dem med stor fornøjelse. Privatfoto
Finn Lillethorup arbejder som naturvejleder i Økolariet, Vejle Kommune. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce