Annonce
Ugeavisen Vejle

Trods vaccine: Sportsgalla er aflyst næste år

Sportsgalla 2020 blev i april afviklet virtuelt fra et studie i Give. Det bliver dog ikke gentaget i år, hvor Dan Arnløv (K) og hans kolleger i kultur- og idrætsudvalget helt har valgt at aflyse den årlige prisuddeling.
Sportsgalla 2021 skulle være afviklet 11. marts næste år, men kultur- og idrætsudvalget har besluttet at aflyse prisuddelingen.
Annonce

Vejle: En vaccine er på trapperne mod coronasmitten.

Alligevel mener Vejle Kommune ikke, at det allerede 11. marts er forsvarligt at samle en stor flok vejlensere i Vejle Musikteater.

Her er den årlige sportsgalla skrevet ind i kalenderen, men arrangementet, som normalt trækker over 1000 tilskuere til musikteatret, er allerede aflyst.

Den beslutning har kultur- og idrætsudvalget truffet i lyset af den aktuelle smitte-situation, og selvom gallaen først ligger i slutningen af næste kvartal, er udviklingen af coronapandemien for usikker på nuværende tidspunkt.

Annonce

Vil ikke afvikle mindre uddeling

Samtidig vurderer udvalget, at sportsgallaens traditionsrige format skal bevares til eftertiden, og politikerne vil ikke ud i en mindre eller digital afvikling, hvor mange af sportsgallaens faste elementer er skåret væk og hvor antallet af priser begrænses.

De vil ikke gå på kompromis og mener, at alle fortjener en hyldest i kommunens idræts- og foreningsliv.

Det har samtidig været inde i overvejelserne at skubbe gallaen til efteråret, men det vil betyde, at nogle af de idrætsbedrifter, der belønnes, vil ligge halvandet år eller mere tilbage i tiden.


Vi kan under de nuværende omstændigheder ikke se, hvordan vi kan sikre sportsgallaens velkendte format.

Dan Arnløv (K), formand for kultur- og idrætsudvalget


Om aflysningen siger formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv (K):

- Det har været et svært år, hvor foreningslivet virkelig har kæmpet og vist sit værd. Derfor aflyser vi ikke, fordi sportsfolk og frivillige ikke fortjener en hyldest. Tværtimod fortjener de det største skulderklap. Men vi kan under de nuværende omstændigheder ikke se, hvordan vi kan sikre sportsgallaens velkendte format.

Annonce

Kommer ikke til at gentage sig

I år blev sportsgallaen også aflyst i første omgang, men kommunen valgte alligevel at uddele de 10 faste priser.

Det skete ved en virtuel sportsgalla, som blev streamet via Facebook fra et studie i Give 2. april under forårets coronanedlukning. Her ringede kulturudvalgsformanden samtlige prismodtagere op via en videoforbindelse, og det format fungerede fint i situationen.

Det kommer dog ikke til at gentage sig i år, men nogle prisuddelere overvejer, om de kan dele priser ud på anden vis end ved den stort anlagte, men nu aflyste sportsgalla.

Det gælder blandt andet EliteVejle og Parasportsrådet, mens Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og Spar Nord, som står bag uddelingen af "Årets Stjerne", også er gået i tænkeboks.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce