Annonce
Ugeavisen Vejle

Tysk vinproducent besøger La Fontana

Stig Andersen, indehaver af La Fontana, er klar til at servere nogle af Tysklands måske bedste vine. Foto: PR Foto

La Fontana Smagningen består af syv forskellige vine fra det tyske vinslot Jean Stodden. Det ekstra krydderi er en let gourmetmiddag.

Annonce

Vejle: Vinbaren La Fontana inviterer torsdag 25. oktober klokken 19 til vinsmagning. Smagningen finder sted i samarbejde med topkokken Tom Thomsen, Hotel Hedegården.

Der serveres denne aften syv forskellige vine fra det tyske vinslot Jean Stodden, der ligger i Ahr-dalen i Tyskland.

- Vinene præsenteres af indehavren af vinslottet, Alexander Stodden, som besøger Danmark for første gang, siger Stig Andersen, indehaver af La Fontana. Han nævner, at smagningen består af en Blanc de Noir og seks Spätburgunder.

Annonce

Ukendt vinområde

Ahr-dalen er et - for danskerne - nyt og meget interessant vinområde med produktion af nogle af Tysklands måske bedste rødvine på druen Spätburgunder.

- Tyskland i almindelighed og Spätburgunder i særdeleshed er rigtig interessant fordi det, i modsætning til store dele af Italien, Spanien og Frankrig, er begunstiget af klimaforandringerne.

- Desuden er vinene lavet på Spätburgunder, der er et godt alternativ til Bourgogne (Pinot Noir-druen) prismæssigt, idet priserne på Bourgogne er steget meget, forklarer Stig Andersen.

Han nævner, at der til vinsmagningen serveres en let gourmetmiddag.

Der er entre til vinsmagningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce