Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: De forsagede spiritussen

IOGT's logebygning, Dæmningen 19 (daværende nr. 3). Billedet er fra cirka 1900. Fotograf: Ukendt
Annonce

Vejle: Billedet er taget for omkring 120 år siden. Bygningen lå på Dæmningen, og den var IOGT's, Independent Order of Good-Templars, første logebygning udenfor København. Den kostede op mod 30.000 kroner at opføre i 1885, oplyser Arkiv.dk.

På 1. sal var der afholds-café og pensionat. Logesalen lå på anden sal.

Den danske afholdsbevægelses vugge stod i Vejle. Landets første afholdsforening, Evangelisk Afholdsforening, blev stiftet i Vejle i 1879. Året efter oprettede IOGT logen "Jacob Molay". En af initiativtagerne var den 41-årige frøken Lene Blauenfeldt, senere gift Silfverberg, der var lærerinde, søndagsskolelærerinde og medlem af Indre Mission. I december 1885 blev den tre-etagers store bygning indviet på Dæmningen 19

I de følgende år fik vejlenserne en bred vifte af lokale afdelinger af internationale afholdsbevægelser. Så hvis man ønskede at forsage spiritussen og leve et ædrueligt liv, behøvede man ikke lede længe efter en loge.

I 1898 blev logen "Ungdommens Haab" oprettet. Den skulle bevare de unge mennesker "mod de utallige fristelser, der møder dem i den alder, og hvorfor så mange må bukke under".

I Vejles Historie, Moderne Tider, kan man læse, at en forsamling under navnet "Hjemmets Lys" blev stiftet i 1901. Det var børn fra syv til 14 år, der blev undervist i afholdssagens sandheder og drukkenskabens skadelige følger.

Stueetagen i IOGT's ejendom på Dæmningen var i en årrække udlejet til sagfører H.C. Strandby, der havde kontor til venstre og beboelse til højre. Kigger man godt efter kan man se sagførerskiltet ved porten til venstre.

I forgrunden ser man den brostenbelagte Dæmningen - og bag træalléen løber Mølleåen.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstider: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Tid til hygge og halloween

Ugeavisen Vejle

Spil Dansk: Dansktoppens kendte solister står på scenen i Restaurant Skyttehuset

Ugeavisen Vejle

Koncert i Bredballe Kirke

Ugeavisen Vejle

Blueskoncert i Bygningen

Annonce