Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Den olympiske fakkel kom til Vejle

Lektor Andreas Christian Laursen løber med den olympiske fakkel, mens landevejscykelrytteren Eluf Dalgaard følger med på cykel (arkivnummer b60614). Foto: N.P. Larsen
I et samarbejde med Vejle Stadsarkiv vender Ugeavisen blikket mod "de gamle dage". I denne artikel er fotoet fra 1952.

Vejle: I 1952 skulle De Olympiske Lege afholdes i Helsingfors. Den olympiske flamme blev ført fra Grækenland til Finland som et stafetløb, hvor forskellige idrætsfolk fik æren af at føre ilden frem.

29. juni kom den olympiske fakkel til Vejle på sin vej til Finland, hvor den store flamme blev tændt af løberen Paavo Nurmi, den flyvende finne.

I Vejle var det lektor Andreas Christian Laursen, der løb frem til rådhuset med faklen. Ifølge Arkiv.dk var han på det tidspunkt Vejles ældste aktive sportsmand. På Vejle Rådhus blev lektoren og den olympiske fakkel modtaget af borgmester Willy Sørensen. Han var borgmester gennem 31 år.

Annonce

Løberen Heinrich Hjort, Vejle Idrætsforening, var også med til at bære flammen i Vejle.

På ugens foto kan man desuden se, at Andreas Christian Laursen havde følgeskab den lokale stjerne, landevejscykelrytteren Eluf Dalgaard.

Eluf Dalgaard hørte til blandt såvel byens som landets største idrætsfolk. I 1951 deltog han i det danske tredagesløb, som passerede Vejle, og det fortælles - ifølge Vejles Historie, Moderne Tider - at slagterne på Tulip begyndte på arbejde en time tidligere den dag, så de kunne være klar til at hylde Dalgaard, når han og feltet kom forbi.

I 1952 vandt han det svenske seksdagesløb. Han blev også dansk mester, og ved verdensmesterskaberne sluttede han på en syvendeplads. I 1954 vandt han Fredsløbet - en strækning på godt 2000 kilometer fra Warszawa over Berlin til Prag.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstiderne: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Så mange vil gerne drive ishusene ved to af Vejles strande: Sikærs forslag har skubbet efterspørgslen i vejret

Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny og helt anderledes restaurant åbner på Vejles gågade: Restauratør vil give gæsterne et show ved bordet

Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Ugeavisen Vejle

Ny forretning i Vestergade: Her er stilen helt anderledes end dansk

Ugeavisen Vejle

Tag med til Mellemøsten i Vejle: Fem stærke bud på ting til boligen - udvalgt af Nader Hassan Ibrahim

Tørring Folkeblad

Gadepræst fortæller om sit arbejde ved kirkecafé

Annonce