Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Færgefart på Sønderåen

Billedet her blev taget for omkring 100 år siden ved Sønderåen. Vejle Godsbanegård kan ses i baggrunden. Foto: Ukendt
Annonce

Vejle: For cirka 100 år siden blev disse mennesker foreviget, da de med en håndtrukken færge krydsede Sønderåen mellem Epidemihuset og Danmarksgade i Vejle.

Personerne på den lille pram er familien Smidt, der har været på besøg i Epidemihuset. Færgemanden er iført uniform. Den eneste mulighed for at komme til Epidemihuset var med den håndtrukne færge. I 1915 blev der anlagt en vejbro ved Borgvold. Foran Epidemihuset kan man se fru Agnes Jensen, der var gift med bestyrer Christian Jensen. De blev gift i 1891 og fik otte børn. Døtrene ses ved å-kanten bag hr. Smidt, der er står til højre på båden. I vinduet øverst sidder sønnen Julius.

Familien Jensen var medlem af Vejle metodistmenighed, Sct. Pouls Kirke, Vissingsgade. De boede i Epidemihuset, og når syge blev interneret i huset, blev børnene ifølge Arkiv.dk anbragt hos familie og venner rundt omkring i Vejle.

I baggrunden til højre kan man se Vejle Godsbanegård ved Gammelhavn.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstider: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce