Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Fabrik og skole set fra luften

Fabrikant C.M. Hess opførte fabrikken i Vedelsgade i 1898, som supplement til fabrikken i Grønnegade (arkivnummer b68352). Fotograf ukendt/Vejle Stadsarkiv
I et samarbejde med Vejle Stadsarkiv vender Ugeavisen blikket mod "de gamle dage". I denne artikel skal vi tilbage til cirka 1930.

Vejle: Der er sjovt at se Vejle fra et fugleperspektiv. I denne uge kigger vi ned på det areal, hvor de gamle CM Hess Fabrikker og Vejle kommunale Elektricitetsværk (med den høje skorsten) i sin tid lå.

Hess Fabrikken startede i Grønnegade, men flyttede i 1898 til Flegborg-området. Jernstøberiet producerede blandt andet ovne og komfurer. Fabrikken lukkede i 1975.

Fløj vi hen over området i dag, ville vi få øje på kommunens administrationsbygning, Byparken og Vejle Musikteater.

Annonce

Sidstnævnte blev opført af kulturkøbmanden Poul Koch, der via en driftsaftale med Vejle Kommune skulle drive teatret. Det stod færdigt i slutningen af 1992, og blev åbnet 3. januar 1993.

Byparken blev indviet af dronning Margrethe 12. september 1993, hvor over 700 borgere trodsede regn og kulde, oplyser Vejles Historie, bind 4. parken er skab af landskabsarkitekt Preben Skaarup.

På billedet kan man også få øje på en del bygninger, som stadig findes. For eksempel Nyboesgade Skole.

Byggeriet begyndte i 1917, og allerede samme år begyndte over 500 elever på skolen. Da den stod færdigbygget i 1921, fik 1000 elever deres undervisning på stedet, og hermed var Nyboesgades Skole den største skole i Vejle Kommune. Det fortsatte den med at være i cirka 30 år, hvor den blev overhalet af Damhavens Skole.

Nyboesgade Skole lukkede under stor protest fra elever og forældre 31. august 1989. I dag huser stedet UCV - UngdomsCenter Vejle - 10. klasse.

På billedet kan man - lige bag skolen - se, at Svendsgade er ved at blive anlagt mod venstre og Valdemarsgade mod højre.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstiderne: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce