Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Margarinefabrikken på Horsensvej

Bunden af Horsensvej. Her lå Steensens Margarinefabrik, der på et tidspunkt havde 130 ansatte (arkivnummer B68200). Foto: Ukendt/Vejle Stadsarkiv
I et samarbejde med Vejle Stadsarkiv vender Ugeavisen blikket mod "de gamle dage". I denne artikel er fotoet fra slutningen af 1930'erne.

Vejle: Her flyver vi hen over Horsensvej.  Det er et luftfoto af Steensens Margarinefabrik, der lukkede i 1929.

Hans Slott Steensen byggede fabrikken i 1889, og den voksede hurtigt med produktionen af plantemargarinen "Vegetaria" - senere kaldet AGA Plantemargarine. I 1914 var der 130 ansatte og funktionærer i Vejle, og virksomheden havde afdelinger i flere andre byer.

En konflikt med de ansatte og et mislykket forsøg på at vinde indpas på det amerikanske marked førte til, at fabrikken lukkede, oplyser Vejlewiki.dk.

Annonce

I baggrunden kan man se villa Solhøj, Horsensvej 35, der blev bygget af Hans Slott Steensen i 1894 til privatbolig.

Tunnel

Nederst til højre kan man se Statens Forskoleseminarium for Småbørnslærerinder. Dét, der i dag huser Vejle Friskole.

Fra Vejle Friskole kan man via en tunnel gå til sportspladsen på den anden side af Horsensvej.

Tunnelen blev bygget i forbindelse med  TV 2-udsendelsen "Udfordringen", der gik ud på at løse nogle svære opgaver i løbet af få dage. 15. august 1995 begyndte arbejdet med at grave vejen op og bygge selve tunnelen, men det lykkedes ikke at holde tidsfristen, selv om adskillige firmaer stillede gratis arbejdskraft til rådighed i døgndrift.

Tidsfristen blev overskredet, arbejdstempoet faldt, og først 22. september kunne skoleeleverne passere sikkert under Horsensvej.

Annonce

Cricket

På sportspladsen blev der i mange år spillet cricket.

Vejle Boldklub blev etableret i 1891, og foreningens formål var at udvikle bold; de boldspil, man i første omgang havde i tankerne, var cricket og langbold.

Den første cricketkamp blev spillet den 6. september for 130 år siden. VB tabte til Horsens, står der skrevet i Vejles Historie, Moderne Tider.

I dag hedder sportspladsen Tommy Troelsens Park.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstiderne: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Der blev fyret 15.000 klimakroner af om året: Nu kan Stefan drikke rødvin for pengene

Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejles svar på Emil fra Lønneberg sørgede for at byens udsatte fik deres livs bedste måltid

Annonce
Ugeavisen Vejle

Sådan sparer Laila 18.000 kroner om året: Nu er der plus på kontoen, selvtilliden er vokset, og vejlenseren har øget chancen for et liv uden skranteår

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Alice lader dine drømme gå op i guld: Ny guldsmed i byen skaber personlige vielsesringe og mere til

Ugeavisen Vejle

Så mange vil gerne drive ishusene ved to af Vejles strande: Sikærs forslag har skubbet efterspørgslen i vejret

Ugeavisen Vejle

Ny og helt anderledes restaurant åbner på Vejles gågade: Restauratør vil give gæsterne et show ved bordet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Annonce