Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Nørregade i 1930'erne

Nørregade i Vejle, set fra Torvegade. Fotograf ukendt.
Annonce

Vejle: Selvfølgelig har Nørregade ikke altid været gågade. Men som man kan se på billedet, var biltrafikken i gaden ikke voldsom i 1930'erne. Der var flere cykler end biler. Til venstre har vi Flegborgs udmunding i Nørregade og til højre kan man ane en hestevogn foran Hotel Wium, Nørregade 4, ved Vissinggades udmunding.

Nørregade blev anlagt i slutningen af middelalderen som en forlængelse af Torvegade mod nord. I 1786 ødelagde en katastrofal brand over 30 huse, men gaden blev hurtigt genopbygget i en mere lige og moderne udgave.

Branden i 1786 fandt sted den 23. april ved middagstid. Pludselig stod flammerne op fra stråtaget på skomager Hans Tørrings lade i Nørregade nr. 12. På grund af en kraftig blæst bredte ilden sig hurtigt til nabohusene, og selv om Vejle Brandkorps hurtigt kom til, kunne de ikke stille noget op. Da flammerne nåede Nørregade 16, udviklede katastrofen sig for alvor. Her boede kammerherre og major Chr. Frederik Juul, chef for en afdeling af Slesvigske Regiments Ryttere, og han havde opmagasineret eskadronens krudtlager i huset, oplyser HistoriskAtlas.dk. En voldsom eksplosion sendte brændende bygningsdele langt omkring, og først sidst på eftermiddagen kom ilden under kontrol. Da var 34 ejendomme totalt nedbrændte, og resten af bygningerne i Nørregade svært brandskadede.

Til minde om branden blev der opsat en plade med inskription.

Nørregade blev i 1980 en del af Vejles gågade-miljø. Omkring årtusindskiftet blev gågaden renoveret, og Nørregade fik en belægning af kinesiske granitfliser.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstider: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.
Stadsarkivet holder lukket fra tirsdag den 24. december til onsdag den 1. januar - begge dage inkl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Tid til hygge og halloween

Ugeavisen Vejle

Spil Dansk: Dansktoppens kendte solister står på scenen i Restaurant Skyttehuset

Ugeavisen Vejle

Koncert i Bredballe Kirke

Ugeavisen Vejle

Blueskoncert i Bygningen

Annonce