Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Mange mennesker fulgte optoget fra begge sider af gaden, da Børnehjælpsdagen havde 50 års jubilæum i 1954 (arkivnummer B56734). Foto: Oskar Jensen
I et samarbejde med Vejle Stadsarkiv vender Ugeavisen blikket mod "de gamle dage". I denne artikel er fotoet fra 1954.

Vejle: Den 23. juni 1904 blev Vejles første børnehjælpsdag afholdt, og denne uges foto er fra 50 års jubilæet i 1954.

På billedet kan man forrest se De Danske Bomuldsspinderiers vogn i spidsen for et langt vognoptog i Nørregade.

Vognen, en gaffeltruck, kunne hæve personerne i garnnøglen op til tilskuerne i vinduerne på 1. sal, så de også kunne give penge til indsamlingen.

Annonce

De indsamlede midler blev fordelt til foreninger og institutioner, som havde med vejlensiske børn at gøre.

Ved den allerførste børnehjælpsdag blev der indsamlet 6.364 kroner og 78 øre, og det positive udfald gjorde, at Børnenes Vel blev stiftet.

- Foreningens formål var gennem tidlig oplysning og opdragende virksomhed at forhindre, at børn, der er født og lever under triste forhold i samfundet, skulle gå til grunde, står der i Vejles Historie, Moderne tider.

Børnenes Vels første aktivitet var oprettelse af en vuggestue på Vardevej 17 den 1. februar 1905. Tre år efter blev institutionen flyttet til Søgade, hvor man samme år oprettede et fritidshjem. Børnenes Vel stod også bag en feriekoloni på Hvidbjerg i 1923 og "Louisenlund" på Endelave i 1948.

Børnehjælpsdagen blev en fast tilbagevendende tradition, en vigtig byfest, hvor hele byen deltog. Det kunne være firmaer, der havde lavet specielt udsmykkede vogne, eller det kunne være skoler eller foreninger. Som man kan se på ugens foto stimlede folk sammen i gaderne.

Dagen havde ligefrem sin egen sang med tekst og musik af Vejle-komponisten Paul Lekytié. I første vers stod der skrevet: Børnehjælpsdag! - Der er fest i dit navn, vi vil møde fra by og fra land for at hjælpe de små bort fra trængsler og savn - til lidt sol på den snehvide strand. Hjerterne varmes i solstrålers skin, lyset bli'r tændt i det barnlige sind. Derfor hilser vi dagen, gid lykke og held den må bringe til børnenes vel.

Sidste Børnehjælpsdag i Vejle fandt sted i 1966.

Vejle Stadsarkiv

Ugeavisen bringer ugens foto i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.

Åbningstiderne: Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-12. Den første lørdag i måneden kan læsesalen også benyttes klokken 10-14.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Kendt Vejle-frisør skal bruge flere kvadratmeter: 'Jeg er klar til en ny mission'. Salonen får nyt navn og flytter

Annonce
Ugeavisen Vejle

I et 'tiny house' kan du bo småt, men godt: Kommunen fortæller og serverer gratis aftensmad til dem, der kommer først

Annonce
Ugeavisen Vejle

Kan du løse gåden: Den kan tale, den kan skrive. Hvad er den? Preben giver dig svaret - og løfter sløret for et par nyheder

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Her er gaden, som de forretningsdrivende vil gøre gul: 'Vi må ikke undervurdere tourens Vejle-besøg'

Ugeavisen Vejle

Annette vil sælge butikken i Foldegade: Tiden er kommet til, at hun selv skal være skabende - på to forskellige måder

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: På opdagelse i grænselandet

Ugeavisen Vejle

Stort hotel i Vejle udvider for tocifret millionbeløb: 'Det kunne ikke have ladet sig gøre uden vores medarbejdere'

Ugeavisen Vejle

Hænger 150 store, gule cykler op i gågaden: 'Det kommer til at se ret massivt ud'

Ugeavisen Vejle

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: 'Vildt at kombinere moderne japansk stål med gamle romfade' - Stjernekok kiggede forbi og skar lækker menu til

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Postdiligencen foran Vejle Posthus

Ugeavisen Vejle

En fed bybil: Jeg er helt elektrisk over modellen fra MG - det trods vognens mangel på udholdenhed, når det gælder rækkeviden

Annonce