Annonce
Ugeavisen Vejle

Ulla Lampe udstiller i møllen

Ulla Lampe udstiller i Vejle Kunstforenings udstillingshus Møllen.

Vejle: Efter en længere udstillingspause på grund af Covid-19 er der nu igen mulighed for at nyde kunsten i Vejle Kunstforenings udstillingshus Møllen. Lørdag 24. april klokken 11 åbner foreningen op for en udstilling med billedkunstneren Ulla Lampe.

Som kunstner er Ulla Lampe forankret i den nordiske tradition; farver og toneleje følger årstidernes ændringer.

På udstillingen i Vejle Kunstforening viser hun nye og ældre værker i forskellige teknikker.

Annonce

I hendes nyere realistiske malerier undersøger hun mødet mellem naturen og det moderne menneskes aktivitet; der er fokus på stemninger og ageren på godt og ondt.

Naturen er også omdrejningspunktet i hendes ældre abstrakte landskabsmalerier.

Ringen sluttes af hendes plexiglasbilleder. De tredimensionelle billedserier er en leg med komposition, form og materiale, det åbne og det lukkede, lysets brydning i skygger og glassets kanter.

Udstillingen kan ses til og med 30. maj, onsdag til søndag klokken 12-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce