Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejle Løve Apotek: Kan jeg nu ikke få min medicin?

På apoteket planlægger vi vores indkøb, så vores kunder mærker så lidt som muligt til problemerne, lyder det fra Vejle Løve Apotek. Arkivfoto
I dag er der cirka 30 lægemiddelgrupper, hvor alt er udsolgt, og det er et problem, lyder det fra Vejle Løve Apotek.
Annonce

Vejle: De sidste par uger har der været skrevet en del om manglende medicin på landets apoteker. Nogle medier har endda skrevet at vi manglede 1300 forskellige typer medicin. Men hvad er fup og fakta? Og kan du få din medicin næste gang du kommer på apoteket?

Der er cirka 11.500 forskellige lægemiddelpakninger på markedet i Danmark. Vi har altid haft udfordringer med vi ikke kan skaffe nogle produkter – de har været i restordre. Men det sidste års tid har det været værre, og grossisterne har måttet optimere deres indkøb.

Annonce

Hvorfor er der restordrer?

Produktion har i en årrække søgt mod lande med lave produktionsomkostninger. Det gælder også produktion af medicin. Der er således næsten ingen medicinalfabrikker tilbage i Europa, og en stor del af verdens medicin produceres i Østen, i lande som Indien og Kina.

Kvaliteten er dog helt i orden, og lægemiddelinspektører fra EU og Danmark inspicerer fabrikkerne jævnligt. Leveringsproblemerne opstår fordi produktionen koncentreres på færre og færre fabrikker, både hvad angår råvarer og færdig medicin. Hvis en fabrik får produktionsvanskeligheder, kan det mærkes i mange lande. I 2019 har vi set eksempler på en fabrik der brændte og naturkatastrofer der ødelagde råvarefabrikker.

Annonce

Hvor stort er problemet?

De 1300 typer medicin, som nogle medier fortalte ikke kunne skaffes, er ikke noget vi kan genkende på apoteket. Oftest kan vi selv finde en løsning eller sammen med lægen. Men i dag er der cirka 30 lægemiddelgrupper hvor alt er udsolgt, og det er et problem. I disse tilfælde må lægen ordinere noget helt andet, som forhåbentlig kan hjælpe lige så godt. Så det er vigtigt at skelne mellem restordrer og kritisk varemangel. Derfor kan langt de fleste starte eller fortsætte en behandling som planlagt.

Annonce

Hvad gør apoteket for at hjælpe?

På apoteket planlægger vi vores indkøb, så vores kunder mærker så lidt som muligt til problemerne. Vi kan fx sælge flere små pakninger i stedet for en stor. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi ofte hjælpe lægerne med at finde andre produkter der har samme virkning og som er lagerholdt. Der er også mulighed for at grossisten kan importere et lægemiddel fra udlandet. Kan den billigste pakning ikke skaffes, vil det resultere i at prisen bliver højere. Her vil Lægemiddelstyrelsen ændre tilskuddet, så den næstbilligste pakning får fuldt tilskud.

Da det ikke kun er et problem i Danmark, er man opmærksom på at finde en løsning i hele EU. Sundhedsministrene har for nylig holdt møde, for at finde en løsning, der sikrer leveringen fremover. Der har fx været tale om at stille større krav til producenterne, så man undgår dyk i produktionen.

I Danmark er der forslag om at producenterne skal have et minimumslager, og at en vare i restordre hurtigere skal fjernes fra markedet, så prisen ikke påvirker tilskuddet.

Er du bange for at skulle afbryde din behandling, så spørg os på apoteket. Apotekerne i Danmark skal altid have 98% af den forespurgte medicin på lager, og det lever vi fortsat op til. Kan vi ikke skaffe de tabletter du er vant til at få, kan vi som regel finde et alternativ til dig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Annonce