Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejle-restaurant serverer julemiddag for socialt udsatte

Restaurant 1401 - Tapas & Burges på Rådhustorvet kan se tilbage på et godt og travlt år. Det har fået de ansatte til at gå i køkkenet den 24. december for at tilberede en julemiddag til 60 af Vejles socialt udsatte. Privatfoto

De ansatte hos Restaurant 1401 - Tapas & Burges går i køkkenet for at tilberede en julemiddag til 60 af Vejles socialt udsatte.

Annonce

Vejle: Det bliver også jul for Vejles socialt udsatte. I hvert fald hvis det står til Sadik Yildiz, indhaver af Restaurant 1401 - Tapas & Burgers.

Restauranten på Rådhustorvet 3 serverer den 24. december klokken 12 julemiddag for socialt udsatte og hjemløse. Det er spisestedets ansatte, der har fået idéen.

- Vi plejer at have mad ud af huset nytårsaften. Det har vi ikke i år, og da vi derfor får nogle ekstra fridage, fik vi idéen til julemiddagen.

- Vi er 12 ansatte, der møde ind frivilligt. Og udover den middag, vi har brugt tid på at kreere, står vi også klar med masser af julehygge, fortæller Mathias Guldberg, restaurantchef i Restaurant 1401 - Tapas & Burgers.

Annonce

Håber på gaver

Udover middagen, der tilberedes af køkkenchef Sebastian Thomsen og fire kokke, håber Sadik Yildiz, at der også bliver gaver til middagsgæsterne.

- Det behøver ikke være nogen stor gave. Og vi har da også allerede modtaget flere gaver, siger han.

Gaverne kommer fra byens forretningsfolk og nogle af restaurantens gæster.

Sadik Yildiz nævner i den forbindelse, at husets driftleder, Devran Bektas, har lovet at skabe den helt rigtige stemning, og at det sker sammen med de kolleger, der ikke selv holder jul.

- Jeg tror, at vi alle gerne vil være med til at give byens udsatte et par dejlige timer. Netop juleaften tænker de fleste af os på, at der er nogen derude, der ikke er så priviligeret som os andre, siger Sadik Yildiz.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce