Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejle-restauratør får kniven for struben

Selv om Casa Agentina sidste år havde besøg af tv-programmet Med Kniven for Struben lykkeddes det ikke at redde restauranten i Vestergade. Billedet er taget, da Heini og Mariana Soria åbnede stedet tilbage i 2017. Arkivfoto: Flemming Larsen
Den danske dokumentar og tv-serie på TV3 "Med Kniven for Struben" besøgte sidste år Casa Argentina, men det var for sent. I dag er restauranten lukket og slukket.
Annonce

Vejle: Den danske dokumentar og tv-serie "Med Kniven for Struben" er det bedste madprogram, der nogensinde er bragt på dansk tv. I hvert fald hvis man vægter underholdningsværdi højere end madlavning.

Tirsdag aften var der premiere på den nye sæson med Thomas Castberg, der endnu engang tager rundt i Danmark for at komme døende restauranter til undsætning. Her besøgte Thomas Castberg Karin's Hjemmelavede i Næstved, og på vidunderlig vis lykkedes det her mesterkokken at vende en fiasko til en succes, nu med navnet Restaurant Pakhuset.

Annonce

Blodrøde tal

Men hvordan kommer det til at gå i det næste program?

Her skal Thomas Castberg forsøge at redde Casa Argentina i Vestergade i Vejle, der ingen gæster har og har kørt med blodrøde tal i regnskaberne. Det går bestemt ikke stille for sig, når Castberg forsøger at hjælpe. Spørgsmålet er, om de overhovedet kan hjælpes?

Et rodet menukort med alt for mange retter bliver kogt ind til ni retter, tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Men da Mariana og Heini Soria skal op til eksamen, går alt galt. Gæster går, fordi de ikke gider vente længere på maden, andre gæster får ikke det, de har bestilt, og når bøfferne endelig bliver serveret, er de stegt alt for lidt. De er nærmest rå.

Mariana Soria kæmper i køkkenet, og flere gange i løbet af programmet får hun ros for sine evner, ikke bare som kok, men også som værtinde. Ifølge kok og Masterchefdommer Thomas Castberg bør Heini Soria til gengæld slet ikke være en del af restauranten.

- Casa Argentina er en hovedløs kylling, der bare løber rundt og rundt, lyder det fra Castberg, der gør et helhjertet forsøg på at redde stedet - men det er for sent.

Da han kommer på genbesøg en måned senere er restauranten nemlig gået konkurs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce