Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejle vækster: Investorer stadig lune på mursten

Både Vejle Kommune med borgmester Jens Ejner Christensen i spidsen og EDC Erhverv Poul Erik Bech, oplever at der er stor interesse for at investere i mursten.
Halvdelen af investorerne forventer at øge investeringerne. Det viser en analyse udarbejdet af EDC Erhverv Poul Erik Bech, og samme tendenser bekræftes i Vejle af lokal mægler samt borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen.
Annonce

Vejle: For sjette år i træk har EDC Erhverv Poul Erik Bech gennemført en stor forventningsanalyse blandt mere end 1.200 virksomheder og investorer. Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, bekræfter den positive udvikling i kommunen.

- Der sker rigtig mange spændende ting i Vejle Kommune. Vi har en veluddannet arbejdsstyrke med regionens højeste gennemsnitlige indkomst per indbygger med mere end 58.000 arbejdspladser i kommunen, og vi har faktisk den laveste ledighedsprocent i landet.

- Vi har et stigende befolkningsantal med en forventet vækst på 12,8 procent i 2045 i Vejle Kommune, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 7,5 procent. Derfor er det vigtigt, at der både bygges og renoveres inden for både bolig og erhverv, siger borgmesteren.

Annonce

Boliger og job

Jens Ejner Christensen slår på vigtigheden af , at der fortsat etableres nye boliger.

- Det vil ske via fortætning i midtbyen og etablering af nye boligområder uden for midtbyen. Ved havneområderne er en helt ny bydel - Fjordbyen - skudt op, der skal hænge sammen med den eksisterende midtby og rundt om byen vokser Vejle også med store byudviklings- og boligområder på vej såsom Ny Rosborg.

- Vi har store vækstambitioner frem mod 2025, hvor vi vil skabe 2.500 flere arbejdspladser, få 1.500 flere studerende, 400 nye virksomheder om året og 5.000 flere indbyggere. Derfor arbejder vi målrettet på at tiltrække øgede investeringer i ejendomme i kommunen for at fortsætte den positive udvikling, siger Jens borgmesteren.

Annonce

Et solidt billede

Heri er Claus Fenger, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle, enig.

- Vores forventningsanalyse giver et solidt billede af, hvordan ejendomsbranchen og virksomheder ser på udsigterne for 2021. Først og fremmest har mange investorer fortsat lyst til at købe ejendomme. Halvdelen forventer at investere mere end i 2020, mens godt en fjerdedel venter at foretage investeringer på samme niveau, mens knap en fjerdedel vil skrue ned. Det er en udvikling, vi kan bekræfte her i Vejle og omegn.

- Coronakrisen har ikke skræmt investorerne. Ejendomme kan derimod være med til at sikre et stabilt afkast i en urolig tid. Det overrasker os derfor ikke, at langt de fleste vil investere på samme niveau eller ligefrem øge investeringerne. Der er stor efterspørgsel i Vejle, hvor vi oplever et højt aktivitetsniveau. Det er især boligudlejning med mange nye rækkehuse og grunde. Samtidigt er der mange projekter i gang, og så får flere og flere udenbys investorer et godt øje til Vejle, så der er stor efterspørgsel med mange investorer i markedet, siger Claus Fenger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce