Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejlenser vinder pris for optimisme

Generalsekretær i Børneulykkesfonden, vejlenseren Henriette Madsen, blev lørdag aften kåret som Årets Optimist 2019 i kategorien Børn og Unge. PR-foto
Henriette Madsen blev kåret som Årets Optimist 2019 i kategorien Børn og Unge.
Annonce

Vejle: Generalsekretær i Børneulykkesfonden, vejlenseren Henriette Madsen, blev lørdag aften kåret som Årets Optimist 2019 i kategorien Børn og Unge. Der er tale om prisuddelingen ”Årets Optimister”, der foregik i Docken ved Nordhavn i København.

- Årets Optimister er et stort awardshow som hylder optimismen. Der uddeles priser i flere forskellige kategorier, herunder kategorien Børn og Unge. Optimist Komiteen, der står bag den endelige udvælgelse blandt de mange nominerede, tæller prominente navne som Kenneth Plummer, Mikael Kamber, Anders Bircow og Camilla Andersen.

Henriette Madsen har opbygget den velgørende fond Børneulykkesfonden fra bunden. Børneulykkesfonden er en nonprofit organisation, der arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. Fonden står blandt andet bag initiativet Legeheltene, der arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de indlagte børn i Danmark.

Legeheltene

• Legeheltene blev testet som pilotprojekt på H.C. Andersen Børnehospital i 2016 og blev lanceret i 2017.

• Der fundraises til Legeheltene via Børneulykkesfondens aktiviteter.

• Legeheltene er som udgangspunkt på hospitalerne tre dage om ugen.

• Der er pt. 14 Legehelte fordelt på 10 hospitaler i Danmark og på hospitalet på Færøerne.

Annonce

En ildsjæl

Legeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. Og det er da også netop på grund af dette initiativ, at Henriette Madsen lørdag aften kunne modtage den flotte pris og statuette.

- Det er en ekstremt glad, optimistisk og positiv kvinde, der i dag modtager prisen. Med projektet Legeheltene laver hun et ekstremt stort stykke arbejde for de 60.000 børn, der årligt bliver indlagt på et dansk hospital. Hun er en ildsjæl, der får tingene til at ske til stor glæde for de indlagte børn, sagde Henrik Mathiasen, der står bag awardshowet.

Ifølge Henriette Madsen selv havde hun aldrig lykkedes i en sådan grad med initiativet Legeheltene, hvis det ikke var for hendes optimisme.

- Jeg er nok optimist på alle områder af livet. Jeg er optimistisk i forhold til tid, projekter og plads… Ja min optimisme skinner nok igennem i alt, hvad jeg gør og foretager mig. Men den har også været med til bringe Legeheltene derhen, hvor vi er i dag, fortæller Henriette Madsen og fortsætter:

- Hvis det ikke havde været for min optimisme, havde jeg for længst tænkt ”nej, det her kan slet ikke lade sig gøre, jeg giver op”. Men som optimist ser jeg muligheder frem for begrænsninger, og jeg ser altid lyst på fremtiden. Også når jeg fejler. Og den tilgang har givet pote for mig. /larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce