Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejlukninger: Trafikken i Vejle bliver ramt, når store arrangementer spærrer byen fuldstændig af

Tredje etape af Tour de France 2022 skydes i gang ved Fjordenhus søndag 3. juli, og både den dag og fire dage før, torsdag 30. juni, når orienteringsløbere fra hele verden kommer til Vejle, vil midtbyen være spærret for trafik. Foto: Vejle Kommune
3. juli 2022 er Vejle Kommune vært for tredje etape af Tour de France 2022, og det betyder en afspærret midtby og langs ruten. Også torsdag 30. juni vil Vejle midtby blive lukket for trafik. Her er det World Orienteering Championships, der afvikles

Vejle: I uge 26 næste år skal du være ekstra opmærksom på trafikken i og omkring Vejle.

Vi kommer til at lukke midtbyen af for alt trafik søndag den 3. juli i forbindelse med tredje etape af Tour de France.

Jacob Rasmussen, Projektleder for Tour de France i Vejle

Ikke kun én gang, men to gange, bliver Vejle ramt af sportsarrangementer, der kræver en mere eller mindre bilfri by.

Første gang er torsdag 30. juni, når verdens bedste orienteringsløbere gennemfører individuel sprint i midtbyen i forbindelse med World Orienteering Championships (WOC). Det medfører en afspærret midtby.

Annonce

Få dage efter, søndag 3. juli, kommer tredje etape af Tour de France til Vejle. Her ruller feltet fra Vejle Havn gennem midtbyen og videre mod Jelling, inden turen går retur til Vejle over Skibet. Herfra forcerer feltet Koldingvej, inden touren forlader Vejle med kurs mod Kolding over Ødsted og Ågård.

- Vi kommer til at lukke midtbyen af for alt trafik søndag den 3. juli i forbindelse med tredje etape af Tour de France. Så det er vigtigt at minde folk om, at søndag ikke er særligt egnet til studenterkørsel, store fester og arrangementer, siger Jacob Rasmussen, projektleder for Tour de France i Vejle, i en pressemeddelelse.

Det vil fortsat være muligt at cykle og gå inden for de afspærrede områder, og der bliver også indsat shuttlebusser, ligesom togene kører. Begge dage bliver der taget højde for hjemmeplejen og akut behov for hjælp fra beredskabet.

Borgere får besked

- Alle berørte borgere langs tour-ruten får tilsendt et brev via e-boks i begyndelsen af det nye år, så de ved, hvordan de skal forholde sig til vejlukning i forbindelse med Tour de France søndag den 3. juli. Vi ønsker at informere de berørte borgere i god tid, så de har mulighed for at tage deres forbehold for de gener, vejlukningerne må medføre, siger Jacob Rasmussen.

Ruten kan findes på https://tour.vejle.dk/etaper/3-etape-vejle-soenderborg/

Tour de France-ruten gennem kommunen ligger fast. Man kan følge feltets tur helt ned på gadeniveau på https://tour.vejle.dk/etaper/3-etape-vejle-soenderborg/

Annonce

WOC's rute er hemmelig

I forhold til orienteringsløbet 30. juni bliver ruten ikke offentliggjort før selve løbet. Det er for at sikre lige vilkår for alle orienteringsløbere og undgå, at nogle kan drage fordel af informationen og forberede sig bedre end andre.

De berørte borgere i midtbyen vil dog modtage relevant information i e-boks cirka en uge inden løbet.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Der blev fyret 15.000 klimakroner af om året: Nu kan Stefan drikke rødvin for pengene

Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejles svar på Emil fra Lønneberg sørgede for at byens udsatte fik deres livs bedste måltid

Annonce
Ugeavisen Vejle

Sådan sparer Laila 18.000 kroner om året: Nu er der plus på kontoen, selvtilliden er vokset, og vejlenseren har øget chancen for et liv uden skranteår

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Alice lader dine drømme gå op i guld: Ny guldsmed i byen skaber personlige vielsesringe og mere til

Ugeavisen Vejle

Så mange vil gerne drive ishusene ved to af Vejles strande: Sikærs forslag har skubbet efterspørgslen i vejret

Ugeavisen Vejle

Ny og helt anderledes restaurant åbner på Vejles gågade: Restauratør vil give gæsterne et show ved bordet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Annonce