Du er her: Fjernede sider  -  Uge-Bladet Skanderborg  -  Ry Outdoor har åbnet en butik på Klostervej
Søg
Du er her: Fjernede sider  -  Uge-Bladet Skanderborg  -  Børnefolkemødet indtager Fælleden
Søg
Sammen med en family camp på Sletten under Ry Outdoor 2.-5. juni er onsdagens arrangement på Fælleden grundstenen i Børnefolkemødet. Pressefoto
Sammen med en family camp på Sletten under Ry Outdoor 2.-5. juni er onsdagens arrangement på Fælleden grundstenen i Børnefolkemødet. Pressefoto
For Ugeavisen.dk

Børnefolkemødet indtager Fælleden
DEL Af Claus Sonne , clso@stiften.dk
23. april 2017 kl. 14:31

SKANDERBORG: Onsdag 26. april kommer Fælleden i Skanderborg til at sprudle af glade børnestemmer, musik, gode ideer og demokratisnak. Børn fra hele kommunen er inviteret med, når Skanderborg Kommune for første gang i år afholder en konference som opvarmning til Børnefolkemødet 2017 i Pinsen.

Temaet er Det Gode Børneliv, og det er derfor børnene selv, der er med til at sætte dagsordenen for dagen. Udviklingen af Børnekonferencen er sket i et tæt samarbejde mellem børn, skoler, kunstnere, Kulturskolen, Skanderborg Kommune, Ry Outdoor Festival, FDF Friluftscenter Sletten og andre kulturinstitutioner.

For at få skudt konferencen i gang afsynges den nye Børnefolkemødesang sammen med musiker Anders Graae. Han har sammen med nogle af ambassadørerne for Børnefolkemødet skrevet sangen. Herudover skal børnene på demokratistafet og skabe kreativ kunst. Med andre ord skal der løbes, kreeres og fantasien skal sættes i spil, når der i fællesskab skaber den bedste Børnekonference nogensinde. 

Fakta
  • Kl. 10-10.15 Velkommen ved konferencier og viceborgmester, Frank Damgaard.Kl. 10.15-10.45 Børnefolkemødesang ved Anders Graae.

    Kl. 10.45-11.30 Hold 1: Demokratistafet ved RyOutdoor (udendørs).

    Hold 2: "Fællesskab skaber" - kreativ kunstworkshop ved Kulturskolen.

    11.30-12.00 Frokost (sandwich, vand og frugt til alle).

    12.00-13.15 Hold 1: "Fællesskab skaber" - kreativ kunstworkshop ved Kulturskolen.

    Hold 2: Demokratistafet ved RyOutdoor (udendørs).

    13.15-14.00 Fælles afslutning med Børnefolkemødesang og borgmester Jørgen Gaarde siger tak for i dag.
Jysk Fynske Medier køber og sælger ugeaviser
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside