Annonce
Ugeposten Skjern

Andejagten går ind på Fahl Kro

Andejagtens resultat vises frem for fotografen. Pressebillede
Der var engang, hvor man dagen inden andejagten gik ind mødtes i stuerne på Fahl Kro. Og mens der blev skålet i øl og brændevin, blev der sikkert fortalt røverhistorier om alle de ænder man tidligere havde skudt.
Annonce

Ringkøbing:  Mandag 31. august fra kl. 18 til 21 tager Ringkøbing-Skjern Museum traditionen med en frokost inden andejagten går ind op, og byder indenfor til et traditionelt sildebord i de fantastiske rammer på Fahl Kro.

Da Fahl Kro blev bygget i 1856 var det for at bønderne der kom til de årlige Tipperauktioner om retten til at bjærge hø på Tipperne og Værnengene kunne have et sted at sove. Men det var ikke kun høet på Tipperne og Værnengene der tiltrak gæster til Fahl Kro. Også områdets rige dyreliv, sørgede for at der kom gæster.

I krofatter Simon Sommers stuer kunne de enten gøre sig klar til den kommende dags jagt, eller prale af dagens bytte. Og havde jægerne slet ikke heldet med sig, siges det at Simon Sommer lod dem skyde en af kroens høns for en krone…

Når Ringkøbing-Skjern Museum atter inviterer jægere indenfor i de gamle krostuer, er der ingen høns at skyde - til gengæld dækkes op med et sildebord og gode fortællinger.

Aftenen starter med en introduktion til området af skovfoged og naturvejleder Søren Rask Jessen. Søren Rask Jessen vil blandt andet fortælle om Værnengene og den gamle tradition for fjordjagt.

Herefter fyldes de gamle krostuer, hvor Ringkøbing-Skjern Museums dygtige kok, Ann Christine Jensen, sørger for et fantastisk sildebord.

Stemningen sættes, og deltagerne bliver klædt ordentlig på til at starte andejagten dagen efter.

Men, man behøver ikke at være jæger for at deltage i arrangementet. Så er man interesseret kan man være med på et lytter il jagthistorier og nyde et godt silde-arrangement

Arrangementet gennemføres ved mere end 20 tilmeldte. Senest tilmelding 28. august kl. 12.Billetter købes online via www.levendehistorie.dk

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Ugeposten Skjern

Raku, malerier og træ

Annonce