Annonce
Ugeposten Skjern

Børns sproglige udvikling starter tidligt

Biblioteket tilbyder hjælp med sprogudvikling til dagpasningstilbud. PR-foto
Annonce

En tidlig indsats for børns sproglige udvikling giver pote livet ud. Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne giver derfor kommunens 1 til 7 årige muligheden for at deltage i forløbet Sprogstart, der ved hjælp af sprogposer styrker både ordforråd og sproglige kompetencer.

Det er muligt for kommunens dagplejere og institutioner at låne sprogposerne i Sprogstart via bibliotekerne fra 1. september 2019.

Annonce

Hvad indeholder sprogposerne?

Sprogposerne er opdelt efter alder – henholdsvis for 1 til 3 årige dagpleje- og vuggestuebørn og for 3 til 6 årige børnehavebørn. Konceptet er lige-til-at-gå-til, og det er velafprøvet i et succesfuldt pilotprojekt i 2018, som Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne deltog i.

Hvert sprogstartsforløb er på seks uger, hvor der er en ny sprogpose til hver uge. Hver sprogpose indeholder en billedbog, nogle konkrete materialer som for eksempel legetøj eller billeder samt en grundig manual, der beskriver hvordan og hvornår for eksempel billedbogssnak og sproglege inddrages. Ved hjælp af materialerne og ved brug af mange gentagelser - uden det bliver kedeligt - fremmes læringen og børnenes sproglige udvikling, som fremgår tydeligt efter forløbet.

Annonce

Hvem kan booke sprogposerne?

Sprogposerne kan bookes af både offentlige og private dagplejere, vuggestuer og børnehaver i kommunen og bookning af poserne kan ske ved henvendelse til bibliotekerne fra den 1. september.

Annonce

Sprogsporet.dk – også for forældre.

Både forældre og fagpersoner opfordres til at bruge www.sprogsporet.dk, som er en gratis værktøjskasse til børns sproglige udvikling. Sprogsporet samler alle kommunale indsatser, som spiller en rolle for barnets sprog og senere læsning. På sprogsporet.dk findes også litteraturlister, oversigt over bibliotekets sprogstimulerende arrangementer og inspiration til hvordan, man kan give børn succesoplevelser med sproget.

Annonce

Sprogstimulering – biblioteket kan hjælpe

På Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne kan vi hjælpe både institutioner og forældre med at finde pege- og billedbøger, der støtter op om sprogstimulering og dialogisk læsning, så barnet får det bedste afsæt for at udvikle et godt sprog og en god sproglig forståelse.

Annonce

10 gode råd til at hjælpe barnet til et større ordforråd

1) Følg barnets interesse.

2) Brug åbnende spørgsmål.

3) Vent på barnets svar.

4) Fortolk og udvid, hvad barnet siger.

5) Hjælp barnet med at sætte ord på.

6) Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen.

7) Relatér til noget, barnet kender.

8) Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen.

9) Ret ikke barnets fejl direkte.

10) Leg med sproget når det er muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce