Annonce
Ugeposten Skjern

Corona-restriktioner kommer i vejen for Fars Dag-arrangementer

Bychef Mette Christensen håber på godt vejr på fredag, så butikkerne kan sætte borde udenfor. Det skaber en sydlandsk stemning, som kunderne godt kan lige, siger hun. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Open by Night i lavt gear - butikker holder længe åbent og håber på godt vejr.
Annonce

Fars Dag: På fredag er det både Grundlovsdag og Fars Dag.

Derfor holder butikkerne i Ringkøbing og Skjern længe åbent, men på grund af forsamlingsforbuddet har handelsforeningerne besluttet, at der ikke skal være større arrangementer.

- Da vi planlagde Open by Night den 4. juni, besluttede vi, at temaet skulle være noget for mænd, nemlig EM-Fodbold. Så blev EM udskudt, og der kom retningslinier, så nu har vi aflyst en traditionel Open by Night, fortæller bychef Mette Christensen fra Skjern Handelsforening.

I Skjern holder butikkerne åbent til klokken 20.00, mens der er åbent til klokken 21.00 i Ringkøbing. Ved at sprede åbningstiderne og kundestrømmene ud over længere tid, håber handelsforeningerne, at flere vil have lyst til at komme til byen og gøre brug af butikkerne gode tilbud.

. Der vil være lidt musik i gaderne, men når der kun må forsamles ti mennesker, kan vi ikke arrangere det store, siger købstadschef Jacob M. Rasmussen fra Ringkøbing Handelsforening.

De to bychefer håber på godt vejr på torsdag.

- Vores medlemsrestauranter har jo igen åbent, så forhåbentlig bliver der mulighed for udendørsservering, siger Jacob M. Rasmussen.

- Ved andre Open by Night-arrangementer har nogle af vores butikker haft stor succes med at sætte borde udenfor og sælge varer derfra. Det giver en god sydlandsk stemning, som kunderne godt kan lide, påpeger Mette Christensen.

Historien bag Fars Dag

Fars Dag: Ligesom "Mors Dag" er også dagen for fædre en amerikansk opfindelse, og skyldes primært en enkelt persons ønske om at hædre sin far.

Det er mrs. Sonora Louise Dodd fra Spokane i staten Washinigton, der normalr tillægges æren for at have opfundet "Fars Dag" i 1909. Andre holder på, at Grace Clayton fra Fairmot bør have æren på grund af en markering for fædre allerede i 1908.

Det var imidlertid Sonora Dodds koncept, som takket være hendes egen indsats blev til nutidens "Fars Dag". Hun fik angiveligt ideen til Fars Dag efter at have hørt en Mors dag´s -prædiken i sin kirke i 1909, og valgte juni måned til dagen, fordi hendes far havde fødselsdag i juni. Egentlig skulle det have været på hans fødselsdag, den 5. juni, men af forskellige årsager kunne dette ikke lade sig gøre, og arrangementet måtte udsættes. Bl.a. den lokale afdeling af YMCA (KFUM) og præsteforeningen støttede op omkring ideen, og den første "Fars Dag" fandt sted den 19. juni 1910 i Spokane.

Ligesom nelliken oprindeligt var tænkt som blomsten til Mors Dag, havde Sonora også tænkt på en blomst til Fars Dag, nemlig rosen. Også hun havde forestillet sig symbolikken med røde blomster for de levende fædre og hvide for de døde.

(Kilde: historie-online.dk)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Klap kunsten i Ringkøbing

Annonce