Annonce
Ugeposten Skjern

De andre i gruppen forstår med det samme, hvordan jeg har det

Tina Pedersen er med i en selvhjælpsgruppe sammen med andre, der har kroniske smerter. Vi forstår hinandens udfordriinger, fordi vi er der selv, forklarer hun. Foto: Jørgen Kirk
Tina Pedersen har kroniske smerter og har meget glæde af at være med i en selvhjælpsgruppe
Annonce

Skjern: - Det er dejligt at være sammen med nogle mennesker, som forstår en, fordi de har de samme problemer, som jeg selv har.

Tina Pedersen er med i en selvhjælpsgruppe for folk med kroniske smerter.

- Vi mødes hver anden måned i omkring halvanden time. Vi snakker om, hvad vi har oplevet siden sidst relateret kroniske smerter. En har måske oplevet noget og lært af det. Måske kan vi andre også lære af det. En har måske læst noget, som vi så kan snakke om, forklarer Tina Pedersen.

Hun er 51 år og pædagog. Hun arbejder på et bosted for voksne udviklingshæmmede.

- I de sidste 20 år har jeg ind i mellem haft problemer med nakke og ryg, har haft nogle sygemeldinger og er blevet opereret nogle gange. For 2,5 år siden blev det rigtigt slemt. Smerter i skuldre og nakke, følelsesløshed i armen. Smerterne gik ud over søvn og psyke. Det blev svært at passe et arbejde og det derhjemme. Jeg var sygemeldt i en periode og startede så igen, men det gik ikke. Heldigvis ville min arbejdsplads gerne beholde mig, så nu har jeg et fastholdelsesflexjob, hvor jeg arbejder fire timer om dagen i tre dage, fortæller Tina Pedersen.

Hun var på et kursus for kroniske smertepatienter på Sundhedscenter Vest.

- Kurset var over seks gange a 2,5 timer. Det var rigtigt godt, blandt andet fordi instruktørerne var folk, der selv havde kroniske smerter. Det gjorde undervisningen meget mere troværdigt, påpeger Tina Pedersen.

På kurset lærte kursisterne blandt andet at acceptere, at hverdagen ser anderledes ud med kroniske smerter.

- Vi lærte også, at man godt kan have et godt liv og selv være styrende for ens eget liv, siger Tina Pedersen.

Man skal acceptere, at man ikke kan det, man kunne engang.

- Jeg bliver nødt til at holde pauser i mine aktiviteter. Jeg kan godt tage med nogle veninder ud at shoppe, men de ved også, at jeg må holde pauser undervejs eller måske kun kan være med nogle timer. Når jeg er til julefrokost med veninderne, så er jeg med ved bordet i nogle timer, men så lægger jeg mig hen på sofaen. Så skåler de andre hen til mig, forklarer hun.

Efter kurset på Sundhedscenter Vest gik nogle af deltagerne sammen i en selvhjælpsgruppe med hjælp fra Frivillig Vest. De første gange sendte Frivillig Vest en igangsætter, der skulle hjælpe selvhjælpsgruppen i gang, men siden har gruppen kørt selv.

- Vi havde bare kemi sammen og havde lyst til at oprette en gruppe. Vi er ikke en tudegruppe, og vi holder ikke bare kaffemøder. De andre i gruppen kan give mig bedre råd end alle de gode og velmenende råd fra familie og venner, påpeger Tina Pedersen.

Der bliver opbygget en tillid i gruppen, så der bliver delt mange ting. Rent formelt har gruppens medlemmer også tavshedspligt i forhold til hinanden.

- Vi griner meget og nogle gange græder vi.

Annonce

Usynligt handicap

Man kan ikke se på Tina Pedersen, at hun altid har smerter. Derfor møder hun heller ikke altid forståelse for sin situation.

- Jeg er på smertestillende piller, jeg er tilknyttet en smerteklinik i Grindsted, jeg træner og jeg har lært at hvile mig.

De dage, hvor det er ekstra slemt, og jeg ligner en “hængt kat”, og jeg skal ud blandt mennesker, er også der, jeg lige tager lidt ekstra make-up på. Jeg har også forklaret min familie, at jeg desværre ikke kan tage med til så mange aktiviteter som tidligere. Jeg kan ikke tage til tre familie-fester i løbet af en måned, for når jeg tager til et arrangement, så koster det i mange dage efter. Det bliver folk nødt til at forstå. Derfor bliver jeg nødt til at prioritere benhårdt. Det kan godt være, at nogle undrer sig over, at jeg en gang om året kan lange fadøl over disken til Dalager Marked, mens jeg ikke kan arbejde mere end 12 timer om ugen, men sådan har jeg prioriteret, forklarer hun.

Hun har selv taget uddannelsen som instruktør for kroniske smertepatienter.

- Jeg fik selv rigtig meget ud af mit kursus, fordi det var instruktører, der selv havde kroniske smerter, der kunne fortælle ud fra deres erfaringer. Derfor vil jeg gerne give noget tilbage og har allerede haft et par hold, fortæller Tina Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce