Annonce
Ugeposten Skjern

Den sikre grundvold

Annonce

I Bjergprædikenen fortæller Jesus om to mennesker, der bygger huse. Den ene bygger sit hus på klippegrund, den anden på sand. Da uvejret bryder løs, og skybruddet kommer, bliver huset på klippen stående, mens det på sandet synker i grus. Den kloge, det er ham, der bygger sit liv på Guds ords sande og sikre grundvold, som formår at bære os, også når vi kommer ud i menneskelivets allerværste uvejr. Den tåbelige, det er derimod ham, der ikke vil lade sig lede af Guds ord, men bygger sit liv sine egne idéer og meninger, som ikke kan stå imod, når bølgerne går højest.

Annonce

Skadefryd

Egen lykke er godt, men andres ulykke er nu heller ikke at foragte. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Selvom det ikke lyder så behageligt, er der alligevel en grad af sandhed i det. Er vi ikke selv altid lige heldige, kan vi i det mindste fryde os over, når det går andre endnu dårligere. Som man siger: Den største fryd er skadefryd! Jeg ved ikke, hvordan den kloge mand reagerede, da han så sine tåbelige nabos hus blive revet væk af strømmene. Men vi kan i hvert fald let komme til at stå med al vores skadefryd. Komplet tåbeligt at bygge på sand og tro, at det holder. Selvfølgelig måtte det gå sådan, når man ikke sørger for at lægge et ordentligt fundament. Godt det ikke er mig! Sådan kan vi godt komme til at tænke.

Vi får travlt med at fælde dom. Selv har vi bygget på klippen. Det er vi ikke i tvivl om. Men der er andre, der ikke har. Det ved vi med sikkerhed. Måske kan vi endda pege dem ud. De har ikke taget ved lære af Jesu ord og indrettet deres liv efter det. Men hvad ved vi om det? Og hvem giver os overhovedet ret til at fælde dom over andres tro og liv? Det er i hvert fald ikke Jesus. Tværtimod advarer han os igen og igen mod at gøre os til dommer over andres liv. I stedet gælder det om at vende hans ord indad og spørge os selv: Hvad bygger jeg mit liv på? Har jeg Guds ords sande og sikre grundvold under mine fødder? Måske er det vort eget hus, der er bygget på det løseste sand, uden at vi er klar over det. Og måske har den, som vi for længst har fældet dom over, forstået meget mere, end vi aner. Det ved kun Gud.

Annonce

Gud har lagt fundamentet!

Derfor må vi lægge skadefryd og bedreviden på hylden og holde op med at være dommer i andres liv. Det har vi ingen ret til. Når det kommer til stykket, er der kun én, der er klog nok til at på den urokkelige klippe, og det er Gud selv. Alle vi andre kommer igen og igen til at bygge på vores egen usikre sandgrund. Derfor har vi brug for, at Gud selv bygger med på vort livs byggeri. At han lægger sit urokkelige fundament under vort liv, så det også står fast, når vi kommer ud i menneskelivets værste storme. Men det vil Gud netop også gøre! Lægge et fundament, som vi kan bygge videre på. Han gjorde det faktisk, allerede dengang han sendte sin søn til verden. Med sit liv og sin gerning, og ikke mindst med sin død og opstandelse, er Jesus Kristus blevet den sande og sikre grundvold, som vi altid kan bygge på, også når de værste storme raser.

Når vi svigter og fejler og alt det, vi ellers har sat vores lid til, smuldrer mellem fingrene på os, vil den korsfæstede og opstandne frelser være den sikre havn, som vi kan ty til, så vi ikke går under. Hans kærlighed og nåde holder, også når alt andet styrter sammen og skylles bort.

Annonce

Sandskulpturer

Her om sommeren plejer der at være sandskulpturfestival i Søndervig. Den er blevet aflyst i år pga. coronakrisen. Men ellers plejer der at komme kunstnere fra nær og fjern og lave de flotteste kunstværker i sand. Imponerende ser det ud. Jeg hørte om en inder, der var blevet verdensmester i sandskulpturer. Han var vokset op i en fattig fiskerfamilie. Hver morgen, før han skulle med sin far ud at fiske, stod han tidligt op for at bygge sandskulpturer på stranden. Det var hans største passion, og den havde han dyrket med et engagement, der havde gjort ham til verdens bedste.

”Ærgrer du dig ikke over, at dine kunstværker forsvinder så hurtigt igen”, blev han spurgt. ”Om de holder tre måneder eller tusind år, det er ligegyldigt for mig”, svarede inderen. ”Alle kunstværker er forgængelige. I lyset af evigheden holder de, uanset hvad de er lavet af, kun et lille øjeblik.” Sådan er det med alt, hvad vi bygger, om det er luftkasteller eller solide grundmurede huse. Vi synes måske vore huse står længe, ofte flere generationer. Men i lyset af Guds evighed står de kun et lille øjeblik. Vi kan ikke med vore egne hænder bygge noget, hverken kunst eller huse, liv eller tilværelse eller noget som helst andet, der kan bestå til evig tid. Der findes dog en klippegrund, der kan bevare os, når alle vore egne luftkasteller synker i grus. En klippe, der rummer selve evigheden. Den klippe er vor Herre Jesus Kristus og hans levende ord til os. Han vil være fundamentet i vort liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Mød nisseforfatter

Annonce