Efter to års pause: Her er elementerne til et par hyggelige timer for hele familien

Anmeldelse: Når Cirkus Arena efter to års pause lørdag d. 30. april igen besøger Skjern, er det med en forestilling, der har været værd at vente på. Traditionelle cirkusnumre tilsat nye tricks præsenteret af et veloplagt sprechstallmeister-par afsluttende med spændende nytænkt artisteri skaber en helstøbt forestilling, der trods sin længde får tiden til at forsvinde under teltdugen.

Cirkusdirektør Benny Berdino har aldrig været bange for at tænke ud af manegen og satse på numre, der tilføjer noget nyt til opfattelsen af cirkus. I år sker det med Atai Show, der viser et opsigtsvækkende nummer med robot-breakdance, hvor fire unge mænd fra Kirgisistan kan vende deres lemmer på de utroligste måder. Nærmest en moderne udgave af det ældgamle slangemenneske-nummer, og som det sikkert også et nummer, der kan dele vandene. Nogle vil være begejstret, andre vil finde det for mærkeligt. Personlig hører jeg til de første.

Sangerinden Julie Bertelsen er også ny i manegen. Ved sin side som sprechstallmeister har hun Bubber, der har prøvet det hele otte gange før gennem de seneste 30 år. Forfriskende er det, at de ikke alene leder publikum igennem forestillingen, men også selv optræder med et par numre. Julie Bertelsen bruger også sit sangtalent.

Alle øvrige artister har tidligere betrådt savsmuldet eller tæppet i Cirkus Arenas manege. Eller fløjet frem og tilbage oppe under teltdugen, som tilfældet er med medlemmerne af trapez-truppen Flying Wulber, der i forhold til deres optræden i 2019 udfører et spektakulært dobbelt-passage trick, hvor fangeren og de to flyvere alle har bind for øjnene.

Fra 2019 er der også et gensyn med Duo Costache. Dengang optrådte de i solotrapez, men i år er de tilbage med deres perch-nummer fra 2017 – og med tricket, hvor Vita Morondel cykler rundt inde i en ring for enden af en lang stang, som bliver båret på skuldrene af hendes mand, Leonardo Costache. I 2017 endte det trick med et slemt styrt under en forestilling i Viborg. Det har dog ikke skræmt Vita Morondel af cyklen.

En mangeårig bekendt for danske cirkusentusiaster – trods sin unge alder – er tempojongløren Alan Sulc, der første gang optrådte i et dansk cirkus, da han som 13-årig turnerede rundt med Cirkus Benneweis i 2004. Også dengang var han en af forestillingens højdepunkter, og jeg betegnede ham i min anmeldelse som et jonglørtalent ud over det fattelige. Det gælder stadig.

Et endnu ældre bekendtskab er Robi Berousek, der allerede i 1994 første gang optrådte i Cirkus Arena med sit balancenummer på en fritstående stige. I dag – 28 år senere – virker hans nummer stadig imponerende, særlig når han jonglerer med fem kegler stående på toppen af stigen.

Et fornøjeligt gensyn er der også med Patrick Clarrisons gadehunde, der tydeligt nyder at udføre deres tricks. Patrick og hundene var senest en del af Cirkus Arenas forestilling i 2018.

Jimmy Folco står også i år for klovnerierne. Flere af entreerne er set tidligere, men sammensat på en ny måde er de stadig morsomme. Særlig skal han i år have ros for ikke at slæbe tilfældige tilskuere i manegen og gøre dem til ufrivillige deltagere i forestillingen. Det har han ellers været slem til gennem de senere år, hvilket sommetider har været mere pinligt end sjovt at overvære.

Endelig står familien selv for at fremføre hele to hestenumre. Laura Berdino med sine seks araberhingste og Kennet Berdino med lige så mange shetlandsponyer.

Alt i alt en helstøbt forestilling, der henvender sig til flere generationer og byder på et par hyggelige timer for hele familien. Et 65-års jubilæum værd – også selv om det fejres med to års forsinkelse.