Annonce
Ugeposten Skjern

En dåbskjole fra fortiden

Dåbskjolen kan nu beses i Provstgaards Jagthus i Skjern Enge. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
Provstgaards Hus var oprindeligt for to ungkarle, men der kom også småfolk i huset, og nu er deres dåbskjole tilbage i huset.
Annonce

Skjern:  Provstgaards Jagthus og historierne om det lille hus ved Skjern Å handler mest af alt om de to brødre, Niels Provstgaard og Søren Kristian, der byggede huset i 1922 og boede her til 1936. Men selvom stedet startede som et hus for de to ungkarle - så endte det med at være et hjem fyldt med småfolk.

Faktisk fik Søren Kristian og hans kone Johanne i alt fire børn, mens de boede i Provstgaards Jagthus. Og Ringkøbing-Skjern Museum er så heldige at familien har givet en genstand, der bringer noget af børnenes historie tilbage til huset.

Provstgaards Jagthus blev bygget i 1922 af brødrene Niels Provstgaard og Søren Kristian, der boede her til 1936. Efter en grundig istandsættelse genåbnede Provstgaards Jagthus ved Skjern Å i efteråret 2018. Gennem hele denne proces havde museet en god dialog med Niels Provstgaard og Søren Kristians familie. Undervejs har museet modtaget mange fine

genstande - og mange, mindst lige så fine, historier om brødrene og deres familie.

Annonce

En dåbskjole til Provstgaards Jagthus

For under et besøg i huset havde familien en helt særlig ting med - nemlig den dåbskjole de fire børn der er født i Provstgaards Jagthus - og deres yngre søskende - er døbt i. Kjolen består af en underkjole og selve dåbskjolen. Kjolen er fra slutningen af 1920’erne, og af samme grund har den været et smut forbi Konserveringscenter Vejle for at blive sat fint i stand.

I bunden af kjolen er dåbsbørnenes navne er sirligt broderet: Eva, Christian, Gerda, Kamma, Karl, Ib, Else og Niels Otto.

Annonce

Facebook fortæller

I forbindelse med at dåbskjolen blev opsat i Provstgaards Jagthus blev der lagt et opslag om kjolen på Ringkøbing-Skjern Museums sociale medier, og til stor glæde for museumsinspektør Caroline E. Larsen gjorde opslaget museet klogere på kjolen:

- Flere af familiemedlemmer var inde og like, kommentere og ikke mindst dele opslaget om kjolen. Det betød også at de skrev hvad de vidste om kjolen. Blandt andet var der

en, der kunne fortælle at kjolen er syet af Johannes brudekjole.

Kom selv og oplev den smukke dåbskjole. Der er åbent i Provstgaards Jagthus fredag-søndag fra kl. 11-16 i resten af oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Mød nisseforfatter

Annonce