Annonce
Ugeposten Skjern

Ved du hvorfor vi fejrer fastlavn? Ellers læs her

Fastelavn betyder egentlig aftenen før fasten, hvor man åd og drak før 40 dages faste, fortæller historiker og museumsinspektør Caroline E. Larsen fra Ringkøbing-Skjern Museum. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Museumsinspektør Caroline E. Larsen fortæller om, hvorfor og hvordan vi har fejret fastelavn.
Annonce

Fastelavn: Selve ordet fastelavn kommer af det plattyske Vaste Lavent, aftenen før fasten. Ifølge den katolske kirke skulle man faste i 40 dage op til påske, det betød at man ikke måtte spise hvedebrød, mælk og kød, så inden fasten skulle der festes. Her blev der blandt andet spist hvidt brød, som var særlig fint, en forløber for vores fastelavnsboller. Man klædte sig ud og havde konkurrencer, hvor der blev udnævnt en prins eller en konge. Nogle steder blev vedkommende skattefri i et helt år, fortæller historiker og  museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museerne, Caroline E. Larsen.

Fastelavn

Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. I år 2021 falder fastelavn søndag den 14. februar.

Hvide tirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnsmandag. Navnet kommer fra, at den er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man må spise fine og engang dyre hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel.

Den første dag i fasten er askeonsdag, som ligger lige efter hvidetirsdag. Askeonsdag er en dag, hvor man skal tænke på sine synder og livets forgængelighed, død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel.

I middelalderen blev der også slået katten af tønden, men da sad der en rigtig kat i tønden.

- Katten var et symbol på det onde, på Djævelen, der skulle skræmmes væk, forklarer Caroline E. Larsen.

I gamle dage sad der en rigtig kat i tønden. Nu om dage er tønden fyldt med slik. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Fastelavnsrisene har nok oprindeligt været en form for frugtbarhedsritual, hvor man "risede" folk med friske forårsgrene. Fra 1700-tallet begyndte man så at pynte risene.

I de senere år er det som om, at fastelavn er gledet i baggrunden, mens Halloween har taget over.

- De to ligner hinanden, man klæder sig ud og børnene går rundt og samler slik ind, men oveni det så har Halloween alt det uhyggelige. Måske er Halloween nemmere at gøre kommerciel, påpeger Caroline E. Larsen, der dog tror, at fastelavn har en chance for at vende tilbage:

- I krisetider er det som om, at man søger tilbage til gamle traditioner, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nye malerier i Tarm El Nyt

Ugeposten Skjern

Fastelavn: Sammen hver for sig

Ugeposten Skjern

Yoga og coaching for unge

Annonce