Annonce
Ugeposten Skjern

Har du materiale om besættelsen, så find det frem: Det kan bruges i en ny bog

Kommende bogforside
Vil du hjælpe med at få skrevet en bog om Midt- og Vestjylland under besættelsen. Så find materialet frem og send det til forfatter Pernille Pedersen, der allerede har skrevet fire bøger om lokalområder og besættelsen.

Ringkøbing-Skjern: Pernille Pedersen har allerede skrevet fire bøger om besættelsens jyske historie, startende i Vendsyssel. Nu vil hun i gang med det midt og vestjyske område.

Det startede med, at Pernille Pedersen ville skrive om sin morfar, der var leder af Harken-gruppen, en gruppe der opererede syd for Hjørring.

Det skulle bare have været et værk på en 30 sider, bestemt for familien.

Annonce

Det blev til over 700 sider om Vendsyssel under besættelsen med utallige beretninger om livet da Vendsyssel som resten af Danmark var besat af Nazityskland.

Ud over mangfoldigheden af faktiske oplysninger og dokumenter gengives en mængde personlige breve og rapporter, som giver bogen et dybt troværdigt, menneskeligt præg. Dette er historieskrivning, hvor store linjer kombineres med et væld af personlige beretninger om lokale aktiviteter mod den tyske besættelsesmagt i form af illegal presse, sabotage, våbenmodtagelse og kontakt med England og Sverige. Resultatet er blevet et værk, som både i dybde og bredde tegner et rigt facetteret billede af den aktive modstandskamp i Vendsyssel.

Siden har Pernille Pedersen bevæget sig ned gennem Jylland med bøger om Nordjylland, det vestlige Nordjylland og Østjylland under besættelsen.

- Hver gang jeg har efterlyst beretninger/historier ude i samfundet via pressen, har der været en fantastisk hjælp med at gøre bøgerne mere interessante. Mit ønske for det kommende bind 5. er også, at folkets hjælp vil glæde vore efterkommere, skriver Pernille Pedersen i en mail til redaktionen.

Kontakt forfatteren, hvis du ligger inde med oldefars fotoalbums, morfars kladdehæfter eller mormors dagbog, som er fyldt med ukendte historier til de næste cirka 710 bogsider der handler om midt og Vestjylland under besættelsen. Også dagblade, ugeblade illegale blade har interesse.

Bind 5. handler om hele det landområde du kan se på billedet af det kommende bogomslag. De sorte cirkler på kortet/bogomslaget med nummer ved, er våbenmodtagepladserne i bogens skriveområde.

Bind 5 vil handle: besættelsen, illegale blade, agenter, modstandskampen, våbennedkastninger, sabotager, schalburgtager, Gestapo, det danske politi, arresterede, Kz-lejrene, flygtninge og hverdagen på godt og ondt i perioden fra den 9. april 1940 til juli 1945.

Ring til forfatteren, Pernille Pedersen, med dine oplysninger. Hun er klar ved forlagets telefonen: 2646 9676 hver dag mellem kl. 09.00 og kl. 17.00.

Du kan også skrive til Pernille Pedersen: forlaget.vrejlev@email.dk

Hobbyprojekt

Bøgerne er blevet fremstillet med frivillig og gratis hjælp fra folk, der har bidraget med en håndsrækning til hvert bind i form af korrekturlæsning og indsamling af arkivalier. Hverken Forlaget Vrejlev, der udgiver bøgerne, eller forfatteren tjener en eneste krone på udgivelserne. Ingen, absolut ingen bliver lønnet i projektet. Et eventuelt overskud vil blive doneret til ”Frihedsmuseets Venners Fond” når regnskabet gøres op et år efter den sidste udgivelse, som bliver bind 6.

- Måtte bøgerne blive læst som det, de er: Et minde om år i Danmarks historie - år, hvor et lille folk gik i kamp mod en overmægtig fjende for at genvinde sin frihed og sit lands ære. En kamp sammen med vore store allierede, som blev fulgt af den civiliserede verden, og som til sidst resulterede i sejr og frihed til det danske folk, skriver Pernille Pedersen.

Bind 5 skal udkomme i oktober 2022.

Hjemmesiden ”vendsysselunderbesaettelsen” har haft over 344.000 besøg siden 2012. I 2018 modtog forfatteren Pernille Pedersen ”Niels Ebbesen medaljen” for bogen ”Vendsyssel under besættelsen”

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Vil du være møller i en 1000 år gammel vandmølle - så kom til Bork Vikingehavn

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Signe Svendsen på Mejeriet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Til kamp mod kræft hos mænd: Lyserød Lørdag bliver til Blå Lørdag

Ugeposten Skjern

Højmusikalsk ældrerådsdag med Carsten Knudsen og Det grå guld

Ugeavisen Ringkøbing

Anna Lystbæk fra Spjald indtager Generator

Ugeposten Skjern

Skjerns nye organist begyndte at spille orgel som 11-årig: Henrik West er også teolog

Ugeposten Skjern

Vandhaverne er helt klar: Nu kan Skjerns nye samlingssted endelig få sin fest

Ugeposten Skjern

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeposten Skjern

10 procent får senfølger af Covid-19

Ugeposten Skjern

Se lysshow i Vandhaverne: På lørdag indvies Skjerns nye samlingssted

Ugeposten Skjern

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeposten Skjern

Matthias er Danmarks bedste tømrerlærling: Jeg har træ i blodet

Ugeposten Skjern

Koncert med harpeklang

Ugeposten Skjern

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeposten Skjern

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeposten Skjern

Mejeriet i Tarm: Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeposten Skjern

Landsbyklyngen Friskvind arrangerer guidede cykelture - første gang fra Dejbjerg Kirke

Ugeposten Skjern

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Ugeposten Skjern

Festlig aften: Kendisser kommer til Open by Night i Skjern

Ugeposten Skjern

På svampejagt i skoven: Om 14 dage er der masser af kantareller og pig-svampe

Ugeposten Skjern

Fra reb og børster til cykler og legetøj: Sahl har været i gang i 125 år

Ugeposten Skjern

Prøv ildbowling og bålmagi til åbent hus hos De grønne pigespejdere

Ugeposten Skjern

Drageværksted til Open by Night: Sådan bygger du din egen drage

Annonce