Annonce
Ugeposten Skjern

Hele kommunen i din lomme

Naturens rige app
Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografisk største. Alligevel kan man nu tage hele kommunen i lommen og med ud på tur via den nye Naturens Rige-app, der indeholder informationer fra både Historisk Altas og Trap Danmark.

Ringkøbiing-Skjern: Det er godt fem år siden, at Ringkøbing-Skjern Kommune lancerede app-guiden Naturens Rige. Og selv om kulturhistorien og naturens rigdom ikke har ændret sig radikalt i mellemtiden, er app'en forældet.

Derfor lancerer kommunen nu den nye Naturens Rige-app, der på en enkel og let overskuelig måde giver brugeren lettilgængelige kort, informationer om kulturhistoriske seværdigheder og naturperler i hele kommunen.

- Vi har lyttet til brugerne og forenklet app'en, siger Anne-Marie Gintberg, der som GIS-koordinator i kommunen har stået i spidsen for udviklingen af app'en og som har faciliteret, at kollegerne i afdelingen for Kultur, Natur og Fritid, og blandt andre Ringkøbing-Skjern Museum, Trap Danmark og Historisk Atlas har fyldt data på.

Annonce

App'en er delt op i "Friluftsliv på land" og "Friluftsliv på/i/ved vand" og er ifølge Anne-Marie Gintberg tænkt som et redskab til, at man kan komme ud i kommunen og få information om, hvad det er, man går forbi.

App'en har en brummefunktion, så man bliver gjort opmærksom på det, når man går forbi steder af væsentlig interesse.

- Hvis man bruger webkortene og ikke offline kortet, har slået brummefunktionen til under "Indstillinger" og har app'en tændt, vil telefonen vibrere i lommen, når man passerer et sted med natur- eller kulturhistorisk særpræg, og så kan man læse mere om stederne - i kortere træk fra Historisk Atlas eller mere i dybden med links til Trap Danmark, fortæller Anne-Marie Gintberg og tilføjer:

- Netop det med at telefonen kan blive i lommen er en fordel, for elektronikken skal hjælpe os til at opleve kommunen, men den skal ikke have det fokus den nemt får, hvis man skal gå rundt med telefonen fremme.

- Ringkøbing-Skjern Museum blev en del af Historisk Atlas i 2016 og har siden bidraget med fortællinger om alt fra fortidsminder og fredede bygninger til lokal kulturhistorie til glæde for lokale og besøgende i vores kommune. At al den viden nu er endnu lettere tilgængelig for den enkelte via Naturens Rige-app'en, er bestemt i vores interesse, siger Peter Carstensen, museumsinspektør og souschef ved Ringkøbing-Skjern Museum.

Vil involvere brugerne

Informationerne på Naturens Rige app'en vil løbende blive opdateret. Ud over fortællingerne inkluderer de også for eksempel turforslag, regler for sejlads i å, fjord med mere og praktisk info om faciliteter som offentlige toiletter og shelters.

Når den første indkøring er på plads vil kommunen invitere brugerne til at komme med forslag eller kommentarer til app'ens brugervenlighed og nytte, men allerede nu er der under "Indstillinger" en "Skriv til os"-funktion, så brugere kan gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler ved app'en.

Naturens Rige i din lomme

Naturens Rige app'en kan downloades gratis i App Store eller hvor man normalt henter sine apps. Hvis du vil have gavn af brumme-funktionen, skal enheden være online, man skal have valg et webkort, og man skal acceptere, at app'en registrerer ens GPS-position, når man bruger app'en.

På mobiltelefoner med android-styresystemet kan brumme-funktionen pt ikke bruges, fordi dvaletilstanden blokerer for GPS-positioner. Android-telefoner skal derfor holdes aktivt i hånden på turen, hvis man vil have påmindelser om fortællingerne fra Historisk Atlas og Trap Danmark. iPhones kan snildt blive i lommen eller tasken, når man går tur.

Bevæger man sig ud i områder med dårlig internetdækning, kan man downloade app'ens off-line kort og bruge dem.

Den gamle Naturens Rige app kan ikke længere benyttes.

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Konkurrence: Hvem får Danmarks første gule kort ved EM i fodbold?

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Tilbud på handelsrådet: Bliv skarp på din økonomi

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Janni Juhler fra Furniture Station: Her er der plads til mine mange ideer

Ugeposten Skjern

Ringkøbing Skjern Kulturcenter åbner igen med tango-koncert

Ugeposten Skjern

Tørrede Dabs dag i en light version

Ugeposten Skjern

Kom og oplev den gamle vindnmølle

Ugeposten Skjern

Har været isenkræmmer siden 1966: Nu går Søren på pension

Ugeposten Skjern

Sprængfyldt program for ungerne i Sommerskolen 2021

Ugeposten Skjern

Hans Pedersen: Startede bedemandsforretning hjemme i garagen med ti kister og en brugt rustvogn

Ugeposten Skjern

Flere skal mærke den gavnlige effekt af at spille golf

Ugeposten Skjern

Naboerne kalder os Grønnegades Minizoo

Ugeposten Skjern

Skjern i rødt og hvidt

Ugeposten Skjern

Vild med lange gåture? Sådan vælger du de rigtige sko

Ugeposten Skjern

Hele kommunen i din lomme

Ugeposten Skjern

Nyt firma: Nicolai og Jonas er blevet til NJ Byg

Ugeposten Skjern

83 kunstnere inviterer indenfor i september

Ugeposten Skjern

Tryghedsskabende indsats til lands, til vands – og nu også i luften

Ugeposten Skjern

Havekreds besøger vandhaverne

Annonce