Annonce
Ugeposten Skjern

Hovmod står for fald

Poul Nyborg. Sognepræst i Dejbjerg. Foto: Jørn Deleuran
Vi labber det i os og står i kø for at være den, der rystende på hovedet kan proklamere: ”Ja - hovmod står for fald! Højt at flyve dybt at falde!”

Vi har et ordsprog i Danmark, som jeg tror vi i dybet af vores folkesjæl elsker mere end de fleste andre ordsprog: ”Hovmod står for fald.” Vi er alle enige om det - og hvis der er en historie, som alle medier kan sælge med lynets hast, så er det historien om den, der var højt på strå, men som så blev ydmyget.

Ministeren, der blev afsløret i en løgn, den kendte fromme præst, der blev taget i at have en affære, millionæren, der satsede for meget og gik fallit. Vi labber det i os og står i kø for at være den, der rystende på hovedet kan proklamere: ”Ja - hovmod står for fald! Højt at flyve dybt at falde!”

Den fromme og den knap så fromme

På søndag skal præsterne landet over prædike over Luk 18, 9-14, hvor Jesus fortæller en lignelse, der har den samme pointe. Delvist. For som altid, når det er Jesus, der fortæller, så er der både en alvorlig udfordring og en åben favn og invitation til fællesskab, genoprettelse og frelse.

Jesus fortæller denne lignelse til en bestemt målgruppe - nemlig til nogle som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre.

Vi møder to personer i fortællingen: En tolder og en farisæer, som var hinandens diametrale modsætninger på flere punkter. Tolderne i Israel på Jesu tid var at regne for landsforrædere. De tjente deres penge ved at hjælpe romerne med at opkræve skatter fra de besatte jøder - deres egne landsmænd.

Tolderne blev typisk meget rige, fordi romerne lod dem opkræve ekstra høje skatter og selv beholde overskuddet. Farisæeren derimod, var en god mand i samfundets øjne. Farisæerne var ikke nødvendigvis rige mennesker - men de gav som en selvfølge tiende til templet af deres ejendom. De levede et fromt liv. De ville at troen på Gud skulle være mere end bare ord - der skulle handling bag. Moseloven var til for at blive overholdt.

Farisæerne var fanebærere for en progressiv fornyelsesbevægelse i det jødiske folk. De ville leve fromt for at vinde Guds sympati og hjælp imod besættelsesmagten. Med andre ord symbolet på mønsterborgeren. Filantropen. En af samfundets støttepæle. En god jøde.

Annonce

Gud, vær mig arme synder nådig!

Lignelsens overraskende pointe er, at Jesus ender med at kalde tolderen for den retfærdige og farisæeren for den uretfærdige i Guds øjne. Farisæeren beder højt foran andre mennesker og takker Gud for, at han er en retskaffen mand - og ikke en synder ligesom tolderen. Han ophøjer stolt sig selv og er mest optaget af at fortælle Gud - og hvem der ellers ville lytte - hvor retfærdig han selv er.

Tolderen derimod bøjer sit hoved i skam og selverkendelse og beder stille: Gud, vær mig arme synder nådig!

Annonce

Gud ser på hjertet

Gud ser ikke på mennesker, som vi ser på os selv og på vores medmennesker. ”Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet!” Sådan siger Gud til profeten Samuel i Det gamle testamente, da han skal finde og salve den unge David, den mindste men rette af Isajs sønner til konge over Israel.

Og det samme budskab hører vi Jesus sige til farisæerne igen og igen og på mange forskellige måder igennem evangelierne. Gud ser på hjertet. Det indre. Motivationen bag vores gerninger. Og her finder han noget helt andet hos tolderen end han gør hos farisæeren.

Annonce

Kend dig selv

Tolderen har erkendt sit problem! Han ved godt i sit hjerte, at den er helt gal.

I menneskers øjne er tolderen klart den største og værste synder af de to. Men for Guds øjne har tolderen et kæmpe fortrin. Han har nemlig taget det første og helt nødvendige skridt - han har erkendt sin egen synd og skyld. Han har erkendt, at han har fejlet i sit liv - og at han har brug for Guds tilgivelse, Guds nåde.

Farisæeren derimod ejer ingen selverkendelse. Hans blæser sig selv op i sit hovmod. Hvor må Gud da være glad for så retskaffen en mand som mig! Men den der ophøjer sig selv, skal ydmyges, siger Jesus. Men den der ydmyger sig selv, skal ophøjes - og det er præcis, hvad tolderen gør. Han bilder sig ikke ind, at han er retfærdig i Guds øjne. Det kan han ikke. I modsætning til farisæeren er hans synder jo synlige og tydelige for alle. Han er en synder. Han har ingen mulighed for at bilde sig selv andet ind.


Hvem af os kan sige sig fri af, at se ned på andre mennesker? Det kan være ens nabo, som aldrig klipper hækken lige. Det kan være dem, man er politisk uenig med eller dem, der har et andet syn på sundhedsstyrelsens vaccineprogram, end man selv har.


Men ikke nok med at han erkender sin synd - han tager også det næste skridt og bekender det for Gud - og beder Gud om at vise ham nåde. Og deri ligger kristendommens store udfordring og store glæde. Udfordringen til at ydmyge sig, se indad og erkende og bekende sin utilstrækkelighed og sine fejltrin overfor Gud. Og den store glæde, at Gud er barmhjertig og nådig og rent faktisk vil ophøje den, der af hjertet ydmyger sig overfor ham.

Annonce

Den indre farisæer

Genkender du farisæeren i dig selv?

Jeg tror vi har ham boende i vores hjerte alle sammen. Hans kendetegn er tydelige: Han ser ned på andre mennesker. Hvem af os kan sige sig fri af, at se ned på andre mennesker? Det kan være ens nabo, som aldrig klipper hækken lige. Det kan være dem, man er politisk uenig med eller dem, der har et andet syn på sundhedsstyrelsens vaccineprogram, end man selv har.

Det kan være dem, der har en anden tro end en selv eller en anden moral.

Vi gør det alle sammen igen og igen - og hver gang vi opdager det, så er der kun én ting at gøre ved det. Vi må ydmyge os ligesom tolderen og bekende det for Gud. Og så må vi stole på, at det virkelig er rigtigt, som Johannes skriver i sit første brev, at: Hvis vi bekender vore synder, så er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Vil du være møller i en 1000 år gammel vandmølle - så kom til Bork Vikingehavn

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Signe Svendsen på Mejeriet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Til kamp mod kræft hos mænd: Lyserød Lørdag bliver til Blå Lørdag

Ugeposten Skjern

Højmusikalsk ældrerådsdag med Carsten Knudsen og Det grå guld

Ugeavisen Ringkøbing

Anna Lystbæk fra Spjald indtager Generator

Ugeposten Skjern

Skjerns nye organist begyndte at spille orgel som 11-årig: Henrik West er også teolog

Ugeposten Skjern

Vandhaverne er helt klar: Nu kan Skjerns nye samlingssted endelig få sin fest

Ugeposten Skjern

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeposten Skjern

10 procent får senfølger af Covid-19

Ugeposten Skjern

Se lysshow i Vandhaverne: På lørdag indvies Skjerns nye samlingssted

Ugeposten Skjern

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeposten Skjern

Matthias er Danmarks bedste tømrerlærling: Jeg har træ i blodet

Ugeposten Skjern

Koncert med harpeklang

Ugeposten Skjern

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeposten Skjern

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeposten Skjern

Mejeriet i Tarm: Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeposten Skjern

Landsbyklyngen Friskvind arrangerer guidede cykelture - første gang fra Dejbjerg Kirke

Ugeposten Skjern

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Ugeposten Skjern

Festlig aften: Kendisser kommer til Open by Night i Skjern

Ugeposten Skjern

På svampejagt i skoven: Om 14 dage er der masser af kantareller og pig-svampe

Ugeposten Skjern

Fra reb og børster til cykler og legetøj: Sahl har været i gang i 125 år

Ugeposten Skjern

Prøv ildbowling og bålmagi til åbent hus hos De grønne pigespejdere

Ugeposten Skjern

Drageværksted til Open by Night: Sådan bygger du din egen drage

Annonce